Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.11.2010 | Af: John B. Andersen

Sikker sejr til FfI-kvinder i lokalopgør mod Horne

FfI er fortsat ubesejret efter tvangnedrykningen til 3. division.

Det duftede lidt af et lokalopgør, da Horne KFUM lørdag kom på besøg i Arena Nord for at tage kampen op mod FfI's kvinder i 3. division. Hjemmeholdet leverede en flot indsats og vandt 39-24.

 

Fra stillingen 2-2 var det FfI, der med gode angreb og godt forsvarsspil begyndte at løbe fra Honre KFUM. Charlotte Mandrup fik opgaven at vogte målet fra start og gjorde en fin figur gennem første halvleg, og hun lagde op til flere kontraangreb, som bl.a. Julie Thomsen var effektiv på.

Hjemmeholdet spillede i et højere tempo end Horne, og med Emma Diernæs og Christina Nymark Mellergaard som stærke krumtapper i forsvaret gjorde FfI det til en svær opgave for Hornes angreb.

Fremme viste angrebet hos FfI tænder, og med to gange fire scoringer i træk, med en enkelt reducering ind imellem, kunne frederiksahavnerne med en 10-3 føring sætte sig solidt på kampen.

Holdet trak yderligere fra til 13-4, men herefter kom Horne nemmere frem til afslutninger og fik scoret nogle lidt for nemme mål mod slutningen af halvlegen. Horne fik reduceret til 10-17, inden FfI ved Caroline Gaardbo og Lene Kragh sluttede første halvleg af med at sende holdet i front 19-10.

FfI kunne i den første halvdel af anden halvleg ikke følge præstationerne fra første halvleg op, hvorimod Horne virkede mere tændte. Gæsterne ydede her en rigtig god indsats og havde held til ikke blot at holde trit med hjemmeholdet, men også hente godt ind på føringen.

Julie Nielsen afløste Charlotte Mandrup, da Horne havde reduceret to gange inden for de første to minutter af anden halvleg. Efter godt 11 minutter var føringen skrumpet ind til seks mål, 24-18, og spillet hos FfI levede ikke helt op til det, man kunne forvente.

De blåklædte spillere oppede sig dog i den sidste fjerdedel af kampen, og spillede her som det tophold, de er. Flere spillere tog ansvar og gik forrest og lod stort set ikke Horne komme til orde. Julie Thomsen, Christina Nymark Mellergaard og Mette Kjærsgaard gjorde livet surt for gæsternes forsvar og målvogter med hver en stribe scoringer.

For den del af publikum, der var på hjemmeholdets side, var det en fornøjelse at se FfI vise det potentiale, der ligger i holdet og i et højt tempo folde sig ud.

Der er igen indført en kåring af kampens spiller ved Frederikshavns hjemmekampe. Foxtails og FfI i samråd vurderer hvilken spiller, der via en stor indsat har bidraget væsentligt til kampens forløb i en positiv retning hos Frederikshavn. Der var flere gode præstationer i dagens kamp, men kun én kunne vælges, og valget faldt på Christina Nymark Mellergaard.

Målscorere for FfI:

Julie Thomsen 9
Mette Kjærsgaard 8
Lene Kragh 7
Christina Nymark Mellergaard 7
Louise Jørgensen 3
Sanne G. Larsen 2
Caroline Gaardbo 2
Josephine Jessen Salter 1

Den aktuelle stilling i 3. division, pulje 1.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 551 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.6 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder