Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.10.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Sindets Dag med tre fantastiske kvinder

Mathilde Falch, Birgit S. Hansen og Szhirley.
Sindets Dag - Verdens Mentale Sundhedsdag - blev afviklet i og omkring Det Musiske Hus onsdag eftermiddag og var meget velbesøgt. Dagen blev præget af tre fantastiske kvinder, oplyser SIND Frederikshavn.

 

Dagen blev indledt med underholdning af Bakkely-koret under ledelse af Knud-Erik Thrane, hvor flere Kim Larsen-sange blev sunget.

Borgmester Birgit S. Hansen åbnede officielt dagen i en munter og løssluppen tone, iført cykeldress og Sindets Dag T-shirt. Hun havde meldt sig til dagens cykeltur og kunne fortælle, at hun nu var blevet røgfri og derfor begav sig på den 10 kilometer lange cykeltur sammen med rigtig mange andre motionister. Borgmesteren og alle andre nød turen i det dejlige løvfaldssommervejr.

Næste kvinde på scenen i foyeren var Mathilde Falch, der udover at spille numre fra sit spændende repertoire, også fortalte om nogle hårde år med tvangstanker, anoreksi og manglende livslyst.

Da hun fortalte om en skjult julekugle, som blev knust for at gøre en ende på livet, var ikke et øje tørt blandt de mange tilhørere. Hendes redning blev familien samt den mand, hun i dag er gift med. Hun kunne stolt fortælle, at det senest indspillede album var sket uden brug af hverken stoffer eller alkohol. Mathilde Falch er ambassadør for SIND, hvilket hun er meget glad og stolt over.

Sanger og skuespiller Szhirley kunne i den store sal foran godt 200 lyttende fortælle om en depression, som varede i næsten tre år. Hun havde musikalsk bevæget sig over R&B-genren, været med i Den Gale Pose og senere meldt fra overfor et stort pladeselskab, fordi de ville bestemme den måde, hun skulle begærde sig pa?. Det gav en nedtur, men med bopæl på Christiania og et liv med en elsket hund og flittig brug af naturen, bragte hende på ret køl igen.

Szhirley berettede om en positiv medvirken i bogen "Usminket" samt dårlige erfaringer på sociale medier. Det sidste gav hun mange advarsler om. Rådet var at være sig selv og kun søge de steder, hvor man ikke lod sig lokke.

Et godt råd fra salen var at søge på "Girltalk", som både er for drenge og piger. Et spændende foredrag, som som gav anledning til mange spørgsmål, og det var med stående klapsalver, at Szhirley forlod scenen.

Det er en glad og tilfreds Niels Christian Jensen fra arrangørgruppen "Psykiatrifællesskabet", som Kanal Frederikshavn talte med, da dagens program var veloverstået.

- Det arrangement, vi laver i Frederikshavn hvert år 10. oktober, er blandt de største og mest velbesøgte Sindets Dag-arrangementer i Danmark, og det skyldes det fantastisk gode og brede samarbejde, der er i arrangørgruppen, samt Frederikshavn Kommunes store bidrag og engagement, mener Niels Christian Jensen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close