Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.11.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Skagen Gigt og Rygcenter står foran en udvidelse

Tilbygningen placeres centralt foran den oprindelige patientbygning og får en størrelse på ca. 350 kvadratmeter.

Skagen Gigt og Rygcenter har så stor succes, at Region Nordjylland nu ønsker at udvide kapaciteten i form af en tilbygning til de eksisterende lokaliteter ved det gamle Skagen Sygehus.

 

Tilbygningen placeres centralt foran den oprindelige patientbygning og får en størrelse på ca. 350 kvadratmeter.

Tilbygningen kommer til at indeholde træningsfaciliteter med varmtvandsbassin og tilhørende omklædning, kontorfaciliteter, teknik og depotrum samt ny forbindelsesgang til den nuværende sengebygning.

I denne bygning sker der samtidig en udvidelse af antallet af sengestuer fra nuværende 20 til fremtidig 24 stuer.

Tilbygningen er tilstræbt tilpasset den gamle bevaringsværdige sygehusbygning. Facaderne fremstår i vandskuret murværk og murede gesimser med et farvevalg i gul/hvid. Facaden brydes af mindre partier med træbeklædning. Tagkonstruktionen udføres med sadeltag med helvalm og pålægges røde vingetegl.

Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune behandler ansøgningen fra Region Nordjylland på sit møde på tirsdag. Forvaltningen vurderer, at udvidelsen efterlever lokalplanens intention og med den valgte placering af tilbygningen højner det arkitektoniske indtryk fra Hans Baghs Vej. 

Direktør Mikael Jentsch, Teknisk Forvaltning, indstiller til politikerne, at de siger ja til ansøgningen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 231 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.5 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder