Gå til hoved-indhold
27. juni 2011 - kl. 21.06

Skagen gør sig klar at trække i festivaltøjet

  • 1 af 3
    FOTO: Leif Jensen
  • 2 af 3
    FOTO: Claus Højbjerg
  • 3 af 3
Af: Leif Jensen

Danmarks nordligste by bliver i den kommende weekend indvaderet af 30.000 til 35.000 ekstra mennesker.

Skagen er ved, at berede sig på, at gøre klar til det store ryk ind af ekstra mennesker i byen. Således bliver Danmarks nordligste by hvert år på denne tid indvaderet af 30.000 til 35.000 ekstra mennesker.

Men ingen Skagen Festival uden de mange frivillige, fortæller festivalformand Lars Jensen. Det drejer sig om omkring 650 frivillige mennesker, der er klar til at agere hjælpere på den ene eller anden måde. Disse mennesker kommer primært fra Frederikshavn kommune, men også fra mange andre steder i landet.

Årets udgave af Skagen Festivalen finder sted fra på torsdag og weekenden over. Det er 41. gang, at musikken skal spille på toppen af Danmark og således er der her tale om Danmarks ældste musikfestival.

Den største positive ændring gennem disse mange år er, at festivalen er blevet en integreret del af byen, fortæller Lars Jensen. Førhen foregik det på en græsmark lidt udenfor byen med teltlejr og kræmmere. Men nu er det en del af gadebilledet med forskellige scener inde i byen. Dermed har byens erhvervsdrivende stor gavn af de mange besøgende. Hvilket også kan spejles i, at stort set alle handlende i dag er sponsorer til begivenheden.

Et af årets nye tiltag er, at man har inviteret en masse unge håbefulde talenter, som så får lov til at prøve kræfter med scenerne til Skagen Festivalen. Dette sker i samarbejde med World Music Denmark og Kulturalliancen i Frederikshavn og Hjørring kommune.

Blandt de garvede udøvere er norske Åge Aleksandersen, der lukker og slukker løjerne i Skagen Kultur- og Fritidscenter på åbningsdagen, torsdag. Han modtog Folkemusikprisen i 2008, en pris der gives som Danmarks bidrag til påskønnelse af musikere eller andre personer, der har ydet en særlig indsats inden for folkemusikkens udbredelse.

Fredagens program i Badmintonhallen byder blandt andet på Tina Dickow, der i november spillede en fremragende koncert i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Dengang havde hun sit band med, men denne gang spiller hun solo. Dermed får publikum en endnu mere intens oplevelse med den århusianske sangerinde.

I Skagen Kultur- og Fritidscenter byder fredagen først på Magic Slim & The Teardrops fra USA. De afløses af Johnny Madsen med band inden vores allesammens ukronede rockdronning Sanne Salomonsen indtager scenen. Selvom hun har mange år på bagen indenfor danske showbusiness, så er det faktisk første gange hun spiller på Skagen Festivalen.

Lørdag kan man samme sted blandt andet opleve Savage Rose og Beth Hart, mens Badmintonhallen kan præsentere den canadiske kunstner og aktivist Buffy Sainte-Marie. Denne sangerinde er en historie i sig selv. Hun er det som amerikanerne kalder "native" og dermed stor forkæmper for indianernes rettigheder. Hun er kendt for blandt andet "Soldier Blue", der i 1960'erne under Vietnamkrigen blev en slags signatur for fredsbevægelsen.

Søndag afslutter irske The Chieftains for årets Skagens Festival i Badmintonhallen. En festival, der også byder på Anne Linnet, De Gyldne Løver, Dougie McLean og mange andre.

Dermed er der dømt en masse liv og glade dage og udover musikken i Badmintonhallen og i Skagen Kultur- og Fritidscenter bydes, der også på en lang række musik mange andre steder i byen.

Kanalfrederikshavn vil naturligvis være på pletten.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...