Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.02.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Skagen Vandrefestival afvikles igen i september

Danmarks hyggeligste vandrefestival gentager succesen i Skagen i september.

 

Sidste år blev Skagen Vandrefestival afviklet for første gang. Det blev en weekend i strålende solskin med mange glade vandrere og sociale arrangementer, som blev afsluttet med festaften lørdag.

Med cirka 100 deltagere var arrangørerne godt tilfredse. Derfor gentager de succesen i år, og datoen for arrangementet er sat til 7.-9. september 2018.

Vandring er generelt meget godt for dit helbred, både fysisk og psykisk, og Skagen Vandrefestival lægger stor vægt på, at der skal være noget for alle. Sidste år var der deltagere i alle aldre, og arrangørerne håber, at det samme bliver tilfældet i år.

- Det giver en god dynamik - også rent socialt - og derfor er der mange forskellige ture at vælge mellem, siger Marian Jacobsen, salgschef hos Skagen Strand.

- Det skal heller ikke være krævende at komme i gang, og derfor behøver man ikke det store forkromede udstyr. Fornuftigt fodtøj og påklædning tilpasset vejret er nok, fortsætter hun.

Turene foregår i det smukke nordjyske landskab - på heder, langs kysten, Milen og Grenen. Alle ture er med lokalkendte guider, som giver mulighed for at se og opleve de kendte og unikke områder på en anderledes måde. Og det er ikke tilfældigt, at september er valgt til arrangementet.

- Denne tid på året byder tit på rigtig godt vejr, og så er der noget med de smukke farver og den særlige friske luft, som gør det ekstra attraktivt at være ude i naturen, mener Marian Jacobsen.

Som sidste gang kan man frit vælge, hvad man vil deltage i. Man behøver ikke være med hele weekenden, og man tilmelder sig de ture og sociale arrangementer, man ønsker. Skagen Strand Hotel og Feriecenter byder på en særlig festivalpris for de, som ønsker at bo lige der, hvor det hele sker. Alle ture går nemlig herfra og bespisning samt festaften finder sted i Restaurant Skagen Strand.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close