01.09.2009 | Af: Lars Møller (V), borgmesterkandidat
Skal det være dyrere at være frederikshavner?
Lars Møller: S og SF's skatteudspil er bare en tynd kopi af Obamas valgkamp.
Vi har modtaget dette læserbrev fra Venstres borgmesterkandidat, Lars Møller.
S og SF´s skatteudspil gør det dyrere at være dansker og endda endnu dyrere at være frederikshavner.
Uopfindsomheden i det nye S-SF udspil skinner tydeligt igennem allerede ved dets titel, som bare er en tynd kopi af Obamas valgkamp – men i modsætning til hans er den socialistisk.
Ordet "Forandring" er blevet et entydigt positivt modeord på det sidste. Men det er jo ikke positivt i dette tilfælde. Og da slet ikke, når forandringen betyder 35 øre skat på hver kørt kilometer på statsvejene.
En person, som pendler mellem Frederikshavn og Aalborg, vil skulle betale ca. 700 kr. ekstra om måneden bare for at komme på arbejde! En lønmodtager må naturligvis indregne dette, når hun/han vælger bopælskommune.
Det bliver pludseligt mindre attraktivt at bo langt væk fra Aalborg. Det må generelt få huspriserne i Frederikshavn kommune til at falde. Og det harmonerer jo ikke med at S-SF praler af, at husejerne ikke rammes af skattestigningerne.
Hvad synes borgmesteren om det? Vil han, ligesom jeg allerede har gjort overfor Tina Nedergaard, tage personlig kontakt til Christiansborg for at hindre dette?
Og hvad mener borgmesteren om, at hans partis og SFs forslag til vejafgifter betyder, at en tysk turist, der vil til Skagen, nu skal betale ca. 250 kroner ekstra i vejafgift fra grænsen og til Skagen og tilbage. Synes borgmesteren ikke, at presset på den nordjyske turisme er steget nok allerede med valutakursernes fald i Norge og Sverige?
Tror borgmesteren ikke, at den tyske turist i stedet for Skagen vil vælge Rømø, hvortil turisten kan køre uden at betale afgift og også opleve dejlige strande m.m.? Vil borgmesteren, ligesom jeg allerede har gjort, reagere i forhold til egne toppolitikere på Christiansborg for at undgå yderlige forværring af de økonomiske forhold i Frederikshavn Kommune?
S-SF forslaget vil betyde, at selskabsskatten skal stige. Skatteminister Kristian Jensen har allerede påvist, at det betyder, at tre fjerdedele af regningen – det svarer til omkring 4 milliarder kroner – ender i servicebranchen og bygge- og anlægssektoren, samt i de konkurrenceudsatte erhverv såsom industri og landbrug. Altså netop de erhverv, som Frederikshavn Kommune er så afhængig af. Hvad siger borgmesteren til det?
3. september vil jeg på et møde i København rejse Frederikshavn Kommunes særlige problemer overfor statsministeren. Så langt så godt – spørgsmålet til borgmesteren er så, om han vil stå solidarisk med os og rejse disse spørgsmål overfor Helle Thorning-Schmidt. Vil han det?
Svarene blafrer indtil videre med borgmesteren i modvinden!
Søren prøv og brug dette forum til også og komme med nogle ideer til hvad det er vi skal gøre. Du må da på dit arbejde, med din familie og venner snakke om "hva faen er det lige vi gør nu". Det er så nemt og skyde på at det andre gør er forkert. Det gør vi i Venstre også men det er da berettiget når der kommer et skatteudspil fra S-SF der giver så megen uro i erhvervslivet. Et erhvervsliv der i allerhøjeste grad har brug for politisk stabilitet i den situation vi befinder os i. Erhvervslivet er de bedste til og skabe arbejdspladser, og selv om du måske ikke lige kan se det så har vi trods alt stadig et erhvervsliv i Frederikshavn, og ikke mindst, vi har muligheder, vi skal bare udnytte dem, og det er her vi måske får brug for lidt hjælp fra Chrstiansborg. Hjælpen får vi hvis ideerne er de rigtige.
V borgmesterkandidat har læst på S og SF fælles skatteudspil, det er sådan set fint nok. Lars Møller bruger så et helt læserbrev på at fortælle læserne om, hvilke fortrædeligheder som skatteudspillet vil påfører Frederikshavn Kommune. Det er V taktik som vi kender det, brug krudtet på at skyde på andre, så slipper V for at melde ud med, hvad de selv vil gøre i den nuværende situation.
Det havde været befordrende, hvis spaltepladsen var blevet brugt til at fortælle om, hvad det er for tiltag V vil iværksætte for at vende udviklingen i lokalområdet. Det er for nemt at skyde på et skatteoplæg fra oppositionen, når ens parti sider på regeringsmagten og dermed nøglen, til at iværksætte initiativer til at hjælpe Frederikshavn Kommune videre nu og her.
Der er brug for at regeringen kommer til lommerne, og giver området støtte til at igangsætte initiativer som vil hjælper med at holde folk beskæftiget i en tid hvor arbejdsløsheden, vokser dag fra dag. Jeg kan godt være bekymret for, at regeringen har brugt pengene til skattelettelser og rødvinsreform.
Mener du som Lars Møller tilsyneladende gør, at Borgmesteren skal rejse til København og diskutere luftkasteller med en regering der ikke eksisterer? Jeg tror og håber på, at borgmesteren har vigtigere og mere jornære ting, at tage sig til.
Regeringen har i over et halvt år efterlyst et skatteudspil fra S. Hvorfor kommer det først nu ?. Fordi S og SF i bund og grund ikke er enige om ret mange ting, men begge er så paniske at de "gifter" sig med hinanden i håbet. Ægteskabspagten har krævet så meget af dem at det skattespil de så endelig udkommer med bliver noget forhastet bras, der ihvertfald ikke kan bruges til nogen ting som tingene er lige nu. DANFOSS skal betale mere i skat. De er lige kommet ud med et halvår på minus 1,5 mia. Spørg medarbejderne der om de syntes det er en god ide at netop deres arbejdsgiver skal påføres ekstra omkostninger fra staten ? Hvad kan DANFOSS gøre ?. Spare ? på Hvad ? Lønninger ?
Det havde været befordrende, hvis spaltepladsen var blevet brugt til at fortælle om, hvad det er for tiltag V vil iværksætte for at vende udviklingen i lokalområdet. Det er for nemt at skyde på et skatteoplæg fra oppositionen, når ens parti sider på regeringsmagten og dermed nøglen, til at iværksætte initiativer til at hjælpe Frederikshavn Kommune videre nu og her.
Der er brug for at regeringen kommer til lommerne, og giver området støtte til at igangsætte initiativer som vil hjælper med at holde folk beskæftiget i en tid hvor arbejdsløsheden, vokser dag fra dag. Jeg kan godt være bekymret for, at regeringen har brugt pengene til skattelettelser og rødvinsreform.
Mener du som Lars Møller tilsyneladende gør, at Borgmesteren skal rejse til København og diskutere luftkasteller med en regering der ikke eksisterer? Jeg tror og håber på, at borgmesteren har vigtigere og mere jornære ting, at tage sig til.
Peter
God tur til København. Men kan jo spørge, hvorfor du har ventet så længe med rejsen?
Peter