Hele seks White Hawks-spillere sendt i bad før tid
Mike Grey udlignede til 1-1 mod hjemmeholdet Nybro.
Frederikshavn White Hawks var involveret i en regulær skandalekamp som afslutning på træningsturneringen Stena Cup i Nybro i Sverige. Hele seks White Hawks-spillere blev sendt i bad før tid i søndagens kamp mod værterne fra Nybro - et opgør, som høgene tabte 1-4.
Allerede i første periode blev de fire første WH-spillere - alle fra frederikshavnernes førstekæde - udstyret med en badebillet (Game Misconduct): Mads Bech Christensen, Mick Lawrence, Greg Jacina og Andrew Saurerer. Det skete efter et større slagsmål, hvor også tre af hjemmeholdets spillere blev sendt tidligt i bad. Det var en hård rygtackling, som gik ud over Greg Jacina, der udløse balladen.
Otte minutter inde i tredje periode blev yderligere to White Hawks-spillere - Anders Thode (slåskamp) og Mike Grey (dårlig opførsel) - idømt marchordre, således at vendelboerne måtte spille resten af kampen med bare 13 spillere, hvoraf to var målmænd.
Første periode endte uden scoringer, men allerede 18 sekunder inde i anden periode bragte Nybro sig foran med 1-0. Mike Grey udligede til 1-1 midt i anden periode, men hjemmeholdet kom på 2-1 med fire minutter igen af perioden.
Bare 29 sekunder inde i tredje periode sløsede White Hawks' keeper, Miroslav Lipovsky bag målet, og det blev prompte straffet: 3-1 til Nybro. Og kort efter øgede Andreas Elofsson med sit tredje mål i kampen til slutresultatet 4-1.
White Hawks rejser dermed hjem til Frederikshavn med tre nederlag i bagagen. 0-1, 2-4 og 1-4 lød de resultatmæssigt skuffende cifre. Og det hele sluttede altså skandaleagtigt med hele seks "røde kort" til frederikshavnerne.
Ud over Christian Schiolden og Dominic Leveille måtte White Hawks i søndagens kamp også undvære en småskadet Mike Martin.
hvorfor i den hede hule helvede kan Mads Bech få badebillet for at holde en spiller væk som han gør i denne kamp (tjek det i linket)
40, 8, 11, 61 og en unavngivet spiller fik GM.
3 spillere fra Nybro fik GM og 1 enkelt spiller fik MS