Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.10.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Skattejagt på Bangsbo Fort i efterårsferien

Der er gratis skattejagt for børn alle hverdage i efterårsferien.

Fra mandag 17. oktober til fredag 21. oktober kl. 10.00-16.00 holder Bunkermuseet på Bangsbo Fort åbent. Og som det er tradition, er der arrangeret gratis skattejagt for børn og barnlige sjæle i det befæstede terræn. Og traditionen tro er det med nye og udvidede påfund.

 

I år har vi valgt at lave en skydebane mandag og tirsdag. Gennemfører man skattejagten, er der en gevinst at hente ud over den friske luft og motion, som jagten også byder på. Gummistøvler og lommelygte kan være nyttige ting at medbringe, men det er ikke et krav for at gennemføre turen.

For museumsgæsterne er der - ud over de åbne museumsbunker - rundvisning på området kl. 13.00. Samt tirsdag og torsdag kl. 11.00 står vores børneguide klar til at vise børn rundt i området. Og mandag, onsdag og fredag kl. 11.00 er der en detaljeret demonstration af, hvordan Niels Juels kanoner ville være anvendt, hvis de var blevet indsat mod sømål.

Bunkermuseets personale vil lade en af kanonerne med ammunition og forklare alt omkring dens virkemåde. Noget af det eneste, der vil blive undladt – er affyringen. De mindste kan besøge Børnebunkeren, hvor alt er udformet i absolut børnehøjde og historie er malet på væggene. I bunkerbiffen vises film om besættelsen.

Pak frokostkurven og nyd udsigten fra fortet. I tilfælde af dårligt vejr er der mulighed for at søge indendørs med frokosten.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Privat

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 446 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder