Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.10.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Skattejagt på Bangsbo Fort i efterårsferien


Fra tirsdag 13. oktober til søndag 18. oktober kl. 10.00-16.00 holder Bunkermuseet på Bangsbo Fort åbent. Traditionen tro er der arrangeret gratis skattejagt for børn og barnlige sjæle i det befæstede terræn.

 

I år skal der løses opgaver ved posterne, som er tilpasset alle aldersgrupper.

Gennemfører man skattejagten, er der en gevinst at hente ud over den friske luft og motion, som jagten også byder på. Gummistøvler og lommelygte kan være nyttige ting at medbringe, men det er ikke et krav for at gennemføre turen.

For museumsgæsterne er der - ud over de åbne museumsbunker - rundvisning på området kl. 13.00. Der er også mulighed for at se, hvordan arbejdet med genopbygningen af Søværnets tidligere øvelsesskib Lappedykkeren skrider frem.

Dette efterårsbonus for de besøgende er en detaljeret demonstration af, hvordan Niels Juels kanoner ville være anvendt, hvis de var blevet indsat mod sømål. Bunkermuseets personale vil alle dagene kl. 11.00 lade en af kanonerne med ammunition og forklare alt omkring dens virkemåde. Noget af det eneste, der vil blive undladt – er affyringen.

De mindste kan besøge Børnebunkeren, hvor alt er udformet i absolut børnehøjde og historie er malet på væggene.

- Pak frokostkurven og nyd udsigten fra fortet. I tilfælde af dårligt vejr er der mulighed for at søge indendørs med frokosten, fortæller daglig leder af Bangsbo Fort, Kenneth Kristensen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 250 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
11-10 - To dage på Knivholt med gys og gru ...
04-10 - Skoleelever skal gøre museum mere m...
30-09 - Computerspil bruges til udvikling a...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder