Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.10.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

Skilte-Daniel er blevet butikschef i Frederikshavn

I 2015 stod arbejdsløse Daniel Jensen på Hjørringvej i Frederikshavn med et stort skilt på maven og ryggen i søgen efter et job. Nu er han blevet butikschef i Dansk Outlet i Frederikshavn, skriver TV2 Nord.


 

Daniel Jensen fra Frederikshavn blev landskendt, da han efter tre års ledighed gik på gaden med et skilt i håb om et job. Nu er han forfremmet til butikschef i Dansk Outlet i Frederikshavn.

- Det er lidt anderledes mit nye job. Der er noget mere ansvar, for nu står jeg for det hele. Det tager lidt mere tid, men det gør jo ingen ting, når man elsker sit arbejde, siger Daniel Jensen til TV2 Nord.

I maj sidste år fik han job i Dansk Outlet i Frederikshavn, og efter hans chef gik af posten, overtog Daniel Jensen hendes arbejde, og jobsøgning er ikke længere en bekymring for frederikshavneren.

Står du selv og har svært ved at finde et arbejde, så er der heldigvis gode råd at hente hos Daniel Jensen, der udtænkte flere planer for at finde et job.

- Man bliver nødt til at skille sig ud fra alle de andre. Man skal gøre opmærksom på sig selv, mener Daniel Jensen.

Butikschefen peger også på vigtigheden i at sætte sig ind i den virksomhed, man søger om job hos og at kontakte til arbejdsgiveren personligt frem for en mail.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close