Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.06.2011 | Af: IF Skjold Sæby Asger Mortensen

SKJOLD rykkede op i Jyllandsserien

Her er de glade SKJOLD-spillere, som rykkede op i Jyllandsserien.

En fantastisk dag for SKJOLD, lyder det fra klubbens formand Asger Mortensen.

 

Og dagen var i lørdags hvor SKJOLD sikrede sig oprykning til jyllandsserien. Med en 3-1 sejr på udebane mod NUBI fra Nørresundby var oprykningen endelig en kendsgerning.
Vi havde muligheden sidste lørdag mod Vejgård, fortsætter Asger Mortensen, men vi var ikke klar på dagen og måtte vente en uge på matchbolden. Og den udnyttede vi heldigvis.
Der blev festet til den lyse morgen i klubhuset med rigtig mange gæster. En rigtig god aften for SKJOLD.
Nu glæder vi os til udfordringen, så må vi se om vi er dygtige nok til at begå os i Jyllandsserien. Det ser ud til at blive mod mange Nordjyske hold. FFi, Ålborg Freja og Ålborg KFUM rykker alle tre ned fra Danmarksserien. Ålborg Chang reddede sig til sidst og får endnu en sæson. Skagen, Lindholm og HI er også med i Jyllandsserien så det bliver rigtigt Nordjysk.
Vi har et rigtig godt trænerteam med Karsten Thomsen i spidsen. Jens Hansen er ny U21 og assistentræner i jyllandsserien. Thomas Knudsen får comeback som træner for vores nyoprykkede serie 3 hold. Alle vores seniorhold har dermed trænerne og holdledere på plads, så vi har et virkelig stærkt set-up til den kommende sæson.
Sidst men ikke mindst kan vi også glæde os over at vores damesenior også er at finde i Jyllandsserien den kommende sæson, også for første gang nogensinde.








 


BillederTilføj billede


FOTO: IF Skjold Sæby Asger Mortensen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 608 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder