Gå til hoved-indhold
18. maj 2012 - kl. 11.05

Skønheden og udyret: FfI tabte hele 1-6 til Aabyhøj

  • 1 af 2
    FOTO: Jan Johansen
  • 2 af 2
    FfI er flyvende i vante omgivelser, men får slet ikke spillet til at fungere på udebane.
Af: Martin Pedersen

Efter en forfærdelig indsats i Aarhus blev det til det største FfI-nederlag siden maj 2008, hvor Vejle sejrede 7-0 på Frederikshavn Stadion. FfI tabte torsdagens formiddasgsbrag med hele 1-6 i Aabyhøj.


FfI-mandskabet kom i problemer allerede efter 20 minutter. Ganske symptomatisk for indsatsen i det aarhusianske blev et FfI-frispark på kanten af feltet konverteret til en kontra og efterfølgende mål, da rækkens topscorer, Lasse Pedersen, sendte bolden i kassen uden chance for Carsten Degn i målet.

Det var yderst begrænset, hvad Lennart Baks tropper kom frem til i første halvleg, og helt fortjent gjorde Alexander Suder det til pausestillingen 2-0.

De sidste 45 minutter blev en anelse bedre set med FfI-briller. Thomas "Tomo" Sørensen havde et fornuftigt forsøg efter en individuel aktion.

Christian Camillo gjorde det dog ­til 3-0 for de grønklædte med 20 minutter igen, da han udnyttede en af mange FfI-fejl. Nu skulle noget af et bjerg bestiges, og Michael Pedersen fik da også reduceret til 3-1 efter flot opspil med Mathias Vinther. I det 78. minut bragede Chris Petersen bolden ind bag Carsten Degn og gjorde det dermed til 4-1. Det blev også 5-1 og 6-1 i slutfasen på mål på henholdsvis Lasse Pedersen og Mathias Lose.

Det blev ved de 6-1, og dermed er der kun én ting, der tæller i hjemmekampen mod Vorup på lørdag klokken 15.00: Revanche! FfI har maksimumpoint på egen bane i foråret.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...