Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.09.2012 | Af: Lasse Burholt

Skolebestyrelse ser med alvor på nye besparelser

Skolebestyrelsen på Bangsbostrand Skole råber vagt i gevær til planerne om nye besparelser på folkeskolerne.
Der er dømt besparelser - vi fattes penge i kommunen - og alt tyder på, at det kommer til at ramme skoleområdet. 

 

- Det ser vi med stor alvor på - derfor er vi dels som forældre, dels som skolebestyrelse enormt bekymrede, lyder det fra skolebestyrelsen på Bangsbostrand Skole. 

Frederikshavn Kommunes vision for skoleområdet er "en skole i verdensklasse"- trivsel, alsidighed og faglighed er blandt nøgleordene.

Besparelser, der risikerer at ramme alt fra timetal til lærerlønninger, kan umuligt være i kommunens bedste interesse og vil uundgåeligt få en negativ indflydelse på en skole i verdensklasse. 

- Det er skolens ansvar at levere en undervisning, der senere i vore børn og unges livsforløb understøtter mulighederne for en god uddannelse og ikke mindst ballast i arbejdslivet, lyder et blandt mange argumenter fra forældrene i skolebestyrelsen.

- Vi kan ikke være tjent med blot at lade stå til og opfordrer derfor endnu flere forældre til at råbe vagt i gevær.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close