Skolekaos - alle har ret -sæt jer sammen og snak
Stener Glamann blogger på Kanal Frederikshavn: Har de kritiske forældre på Fladstrand Skole ret i, at processen med sammenlægning med Abildgårdskolen er foregået bag lukkede døre? Har andre forældre ret i, at den selvbestaltede gruppe af kritiske forældre er navlepillende? Har magthaver Paul Rode ret i, at det har været en demokratisk proces med god dialog med alle parter? Ja, ja og ja.
Hvordan kan alle have ret, når de er rygende uenige? Det kan de, fordi de har ret i, at de oplever tingene på den måde, som de hver især beskriver. Oplevelsen – følelsen af afmagt, frustration, tilfredshed eller glæde er ægte. Den kan være svær for andre at begribe eller at forbinde med et konkret forløb. Men den er stadig ægte.
Jeg er helt sikker på, at forældrene på Fladstrand Skole ønsker det bedste for deres børn, og at de har forståelse for det vilkår, at Frederikshavn Kommune skal bruge færre penge på skolerne, når der er færre børn.
Jeg er også helt sikker på, at Paul Rode ønsker en demokratisk proces med en åben dialog med forældre, lærere og andre interessenter.
Men de to parter oplever forløbet fra et helt forskelligt udgangspunkt. De har ikke den samme viden, og de har heller ikke den samme opgave. Som magthaver skal Paul Rode tage mange andre hensyn, som forældrene ikke behøver bekymre sig om. Det kan være lignende processer på andre skoler eller i andre dele af kommunen. Det kan også være hans egen magtposition og hans mulighed for at blive genvalgt.
Når en sag ikke er endeligt afklaret, og der står personlige interesser på spil, fokuserer vi hver især på det, der har betydning for os selv. Det kender vi fra de mange tilfælde, hvor virksomheder omorganiserer eller skærer ned. Den enkelte medarbejder bliver bange for sit eget job, og lytter desperat efter alle meldinger, der kan give en form for afklaring.
Alle andre budskaber har meget svært ved at trænge ind. Ledelsen har derimod fokus på den samlede løsning og forklarer om den set ovenfra. Ledelsen hører medarbejdernes spørgsmål i det lys, men medarbejderne spørger i virkeligheden om deres egen fremtid. Det resulterer meget ofte i, at medarbejderne beskylder ledelsen for ikke at have informeret og ledelsen beskylder medarbejderne for ikke at høre efter.
Derfor er den svære opgave at lytte til hinanden, og der findes en meget enkel teknik, som næsten altid virker: At sætte sig ned og snakke sammen. Det synes jeg, I stridende skoleparter skulle gøre.
Dermed viser I i praksis, at I har interesse for at løse sagen til børnenes og fællesskabets bedste.
Hvis I gerne vil mødes på neutral grund, skal I være så hjerteligt velkomne i Tankegang. Vi har kaffe på kanden.





































