Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.05.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Skraldefirma droppede møde med skraldemænd

Konflikten mellem Remondis og skraldemændene ender nu i Arbejdsretten, hvor parterne formentlig skal mødes tirsdag. Foto: Hans-Christian Lauritzen
Skralde-konflikten i Frederikshavn Kommune fortsætter. Der blev mandag formiddag alligevel ikke et mæglingsmøde mellem skraldefirmaet Remondis og de strejkende skraldemænd.

 

Et kvarter før mødet skulle have fundet sted i Frederikshavn mandag kl. 11.00 meldte Remondis fra til mødet. Ledelsen i Remondis ønsker ikke at forhandle med skraldemændene før, at de har genoptaget arbejdet, og derfor blev mødet mellem skraldemændene, 3F og Remondis altså ikke til noget i dag.

- Jeg synes, at det er dårligt, at de ikke kommer. Vi kommer jo aldrig i gang med forhandlinger, hvis de ikke møder op, siger skraldemændenes tillidsmand Palle Jørgensen til TV2 Nord.

Den aktuelle strejke skyldes blandt andet, at to af de ansatte i for en uge siden fik skriftlige advarsler, fordi de ikke kunne påtage sig yderligere overarbejde. Advarsler, som de ansatte indtil videre forgæves har forsøgt at få trukket tilbage.

I Frederikshavn Kommune ændrede man 1. oktober affaldssorteringen, og det har betydet mere arbejde for skraldemændene, og de ansatte mener ikke, at ledelsen hos Remondis har ændret arbejdsplanerne ind efter de nye forhold, som de mener, er skyld mange timers overarbejde. Det har skraldemændene har flere gange klaget over til ledelsen.

- Vi mener, at arbejdsforholdene er urimelige. Vi har prøvet at forhandle med ledelsen i Remondis om vores arbejdsopgaver, men de har ikke været lydhøre, og de vil ikke mødes med os og snakke om det, siger Anders Kold, som er en af de strejkende skraldemænd, til TV2 Nord.

De 21 skraldemænd besluttede efter Remondis afbud til mødet at fortsætte den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, som de begyndte i onsdags.

Konflikten mellem Remondis og skraldemændene ender nu i Arbejdsretten, hvor parterne formentlig skal mødes tirsdag.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close