Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.05.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Skuffede skraldefolk har igen nedlagt arbejdet

Mandagens morgenmøde udviklede sig ikke, som skraldefolkene håbede.
Skuffede skraldefolk fortsætter deres arbejdsnedlæggelse i Frederikshavn Kommune.

 

Der var på mandagens morgenmøde for skraldefolkene fra Ramondis Frederikshavn stor skuffelse og frustration at spore blandt de mange skraldefolk.

Tillidsrepræsentant Palle Jørgensen kunne på morgenmødet fortælle, at der ikke har været nogen henvendelse fra virksomheden udover en opringning fra driftschef Henrik Bøttern fredag morgen, hvor han fortalte Palle Jørgensen, at de ikke ville forhandle så lang tid de ikke arbejdede.

Det til trods for, at Remondis fredag formiddag havde fået at vide, at man var klar til at mødes for at forhandle. Også i weekenden.

Til gengæld kunne Per Thorup, Faglig Sekretær i 3F Frederikshavn, fortælle, at Remondis ikke har meldt afbud til forhandlingsmødet, der er inviteret til mandag 13. maj kl 11.00 på 3F Frederikshavns adresse Skippergade 24 Frederikshavn.

- Vi har ikke modtaget afbud, men vi har heller ikke modtaget en accept af mødet. Vi forventer da, at de kommer, når de ikke har meldt afbud, udtaler Per Thorup.

- Renovationsarbejderne er mere end villige til at komme i gang med deres arbejde igen, men det kræver, at vi i fællesskab med Ramondis finder en løsning på konflikten.

Skraldefolkene har besluttet, at de vil møde op i Skippergade 24 kl. 10.30 for at støtte deres forhandlingsfolk. Ved at være tilstede på adressen kan de hurtigt tage stilling til forhandlingsresultatet, så de kan komme i gang med deres indsamling af affald og dermed mindske generne for borgerne mest muligt.

- Så snart der er kommet en forhandlingsløsning, folkene kan nikke til, er de klar til at køre igen. Og de er parat til at knokle en vis del ud af bukserne for at samle så meget affald ind så hurtigt som muligt, siger tillidsrepræsentant Palle Jørgensen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close