Gå til hoved-indhold
19. november 2015 - kl. 13.11

Skuffelse i Frederikshavn over finansloven

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Direktør Poul Knudsgaard, MAN Diesel & Turbo: - I 2013 måtte vi afskedige 40 af vores montører i Frederikshavn og Holeby, fordi vi manglede montørordningen. Foto: Eframe.dk
  • 4 af 4
    Direktør Poul Knudsgaard, MAN Diesel & Turbo: - I 2013 måtte vi afskedige 40 af vores montører i Frederikshavn og Holeby, fordi vi manglede montørordningen. Foto: Eframe.dk
Af: Kanal Frederikshavn

Maritime virksomheder vil fortsat tabe kontrakter, arbejdspladser og innovation, fordi de mangler en maritim montørordning. Finanslovsforliget i dag giver ikke - som håbet - de 63 millioner kroner til en montørordning, der kan skabe over 700 job og øge omsætningen med en halv milliard kroner.

Nu står den i stedet på fyringer og tabte kontrakter i den maritime industri.

- Vi bad blot om vilkår i stil med dem, som de sejlende søfolk har. Det ville give virksomheder i den danske maritime industri mulighed for at hyre i stedet for at fyre. Det ved vi, folketingets partier kan se fornuften i, men åbenbart ikke nok til, at ordningen blev prioriteret i Finanslovsforliget. Nu må vi i stedet kæmpe for at få ordningen ind i den kommende Vækstplan for Det Blå Danmark, som regeringen har annonceret. Der er jo økonomisk plads til montørordningen i de midler, der er afsat til forbedringer, men ordningen er ikke nævnt, siger Jenny N. Braat, Danske Maritime.

At den maritime montørordning ikke kom med i Finanslovsforliget, vil koste både tabte kontrakter og arbejdspladser samt manglende innovation i en maritim industri, der internationalt står foran et vækstboom med nye skibe og opgraderinger. Det viser eksempler fra maritime virksomheder og deres afdelinger:

- I 2013 måtte vi afskedige 40 af vores montører i Frederikshavn og Holeby, fordi vi manglede denne ordning, og vi forudser at miste yderligere job blandt de tilbageværende 70 montører og superintendents, siger direktør Poul Knudsgaard, MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn.

- Vi tabte en stor kontrakt, der kunne have beskæftiget 50 mand, fordi vi manglede en montørordning, der kunne have sænket tilbuddet med de nødvendige sidste 15 procent, oplyser teknisk direktør Peter Nørgård, Vestergaard Marine Service, der beskæftiger 150 medarbejdere i Frederikshavn.

En analyse blandt Danske Maritimes medlemmer, der ligger til grund for forslaget, viser, at en maritim montørordning inden for et år vil betyde op mod 350 nye fuldtidsansatte montører blandt medlemsvirksomheder samt et halvt hundrede afledte job i virksomhederne, som samlet vil opnå en øget omsætning på 245 millioner kroner.

En maritim montørordning koster mindre pr. job end udflytningen af statslige arbejdspladser. Montørordningen leverer endda nye job, heraf mange til udkantsområder, hvor udflytningen jo handler om at flytte eksisterende jobs.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...