Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.02.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Slutspil indledes med nordjysk lokaldrama?

Forsvarer AaB sin nuværende femteplads, mødes de to nordjyske lokalrivaler i den første kamp i slutspillet.

Frederikshavn White Hawks indleder slutspillet på hjemmebane mod nr. 5 i grundspillet. Som stillingen er i øjeblikket, er det ensbetydende med et brag af en åbningskamp mod AaB. Opgøret spilles fredag 25. februar i Scanel Hockey Arena.

 

Der resterer tre runder af grundspillet, og AaB er p.t. tre point foran Rødovre (nr. seks) og fire point efter Hvidovre (nr. fire). Det er ét af de tre hold, som slutter på femtepladsen og dermed bliver White Hawks' første modstander.

Puljens tredje hold bliver med stor sandsynlighed Herning. Det ligner altså en dynamitpulje med Herning, White Hawks og AaB. Vil du se Frederikshavns fire kampe skal du sætte kryds i kalenderen på følgende fire dage:

Fredag 25. februar: White Hawks - Hvidovre/AaB/Rødovre
Onsdag 2. marts: Herning - White Hawks
Fredag 4. marts: Hvidovre/AaB/Rødovre - White Hawks
Tirsdag 8. marts: White Hawks - Herning

Herning tager tre point med over, White Hawks ét og Hvidovre/AaB/Rødovre nul. De to bedste kvalificerer sig til semifinalerne, som afvikles i bedste af syv kampe.

Med en sejr i den første hjemmekamp kan White Hawks komme fire point foran Hvidovre/AaB/Rødovre. Omvendt vil høgene være to point efter i tilfælde af et nederlag i "åbningskampen".


 


BillederTilføj billede


FOTO: Eframe.dk

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1218 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.8 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder