Gå til hoved-indhold
23. januar 2010 - kl. 00.01

Smal FOX-trup er begyndt at træne med drenge

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    FOX har kun 10-11 spillere tilbage i truppen, og økonomiske problemer gør, at cheftræner Knut-Ove Joa ikke regner med forstærkninger, selv om holdet jagter en plads i Ligaen.
Af: Kanal Frederikshavn

Med kun ét point op til førstepladsen er Frederikhavn FOX for alvor med i kapløbet om oprykning til Ligaen, men økonomiske problemer betyder, at der kun er 10-11 spillere tilbage i truppen.

- Det giver os en udfordring i den daglige træning, og derfor har vi lagt en ny strategi for, hvordan vi skal træne. Vi får bl.a. hjælp fra FfI's ynglinge og 2. divisionsspillere samt drengejuniorholdet fra FfI, fortæller Knut-Ove Joa, cheftræner for Frederikshavn FOX, der også har trænet med drengejuniorholdet fra Taars.

I eftermiddag spiller Frederikshavn FOX hjemme mod Ydun. Det er holdets fjerde kamp i 2010, og de tre første har givet tre sejre.

- Vores smalle trup er naturligvis også en udfordring i kampene, specielt hvis der opstår skader, men spillernes grundform er heldigvis god, så vi forhåbentlig undgår skader, siger Knut-Ove Joa.

Opgøret mellem Frederikshavn FOX og Ydun fløjtes i gang kl. 15.00. FOX vandt den omvendte kamp i efteråret, men tabte senest til københavnerne i kvartfinalerne i pokalturneringen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...