Det kunne både ses og høres, at også Smokie er blevet ældre, men hellere Smokie end Lars Lilholt lød vurderingen fra nogle af de koncertgæster, vi talte med på Knivholt.
Vejret var i top og stemningen god, da Smokie lørdag aften gæstede Frederikshavn. Men stemmen hos den aldrende forsanger er blevet lidt rusten med tiden.
Kl. 21.34 gik Smokie på til den koncert, som skulle erstatte det gamle ”Lilholt på Knivholt”. Før det havde det lokale band Smokin Guns varmet op efterfulgt af PS12. Stemningen var derfor i top, da aftenens hovednavn gik på scenen.
Vejret over Knivholt var perfekt til en god gang lørdagshygge og musikken, der førte publikums tanker tilbage de gamle dage, fik folk til at danse eller rocke i takt til musikken. Der var kærlighed i luften denne aften, hvor mor og far blev forelsket på ny.
Smokie kom på scenen igen kl. 22.50, hvor de spillede to ekstranumre. Og det var specielt her, at aftenens publikum kunne synge med på teksterne. Artisterne på scenen havde nemlig gemt numre som ”Have You Ever Seen The Rain” og ”Living Next Door To Alice” til allersidst.
Men under Smokies nye numre kneb det dog mere for publikum med at synge med på teksterne. Og stemmerne hos de aldrende herrer har da også set sine bedre dage, hvilket flere af tilskuerne bed mærke i.
- Det har været en hyggelig aften og en god oplevelse. Stemningen har været i top, og Smokies musik er jo god, men de er ved at være for gamle, siger den lokale fan med et lille grin og fortsætter.
- Vi kom her i aften til dels, fordi det er tradition, at vi er til Lilholt på Knviholt og til dels, fordi vi husker Smokie fra vores unge dage. Men jeg må sige, at Smokie er altså også blevet ældre ligesom os andre, og det kan både ses og høres.
En anden tilskuere mener, at Smokie-koncerten var bedre end de sædvanlige Lilholt-koncerter, men at Smokie er langt fra det niveau, som folk kender fra deres unge dage.
- Det her var bedre end Lilholt. Men det var ikke, som vi kender Smokie. De er altså blevet for gamle, vurderer en anden fan.
Opfattelsen efter koncerten var dog, at folk havde haft en god fest og for en stund var blevet sendt tilbage til ungdommen.
Jeg syntes ikke helt det er rigtigt det de mennesker udtaler her i overstående, eller det er måske dem der er udbrændt ? , var selv tilstede og må sige Smokie fyrede den bare af, det er længe siden jeg har været til noget ligende, og det selskab jeg var med synes også bare det var fedt, og alle dem jeg talte med på vej derfra mente det bare havde været rigtigt godt.
Anders
Informationer til denne nyhed
Læst:
1052 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.4 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
Jeg syntes ikke helt det er rigtigt det de mennesker udtaler her i overstående, eller det er måske dem der er udbrændt ? , var selv tilstede og må sige Smokie fyrede den bare af, det er længe siden jeg har været til noget ligende, og det selskab jeg var med synes også bare det var fedt, og alle dem jeg talte med på vej derfra mente det bare havde været rigtigt godt.
Anders