Birthe Marie Pilgaard: - Vi skal hurtigst muligt i gang med at lave løsninger, hvor vi sikrer, at foreningslivet også efter august 2012 er sikret optimale rammer.
Dette indlæg er skrevet af Birthe Marie Pilgaard, byrådsmedlem (S), medlem af Børne og Ungdomsudvalget, Folkeoplysningsudvalget og medlem af FUF's styrelse.
I Frederikshavn Kommune er vi så priviligerede, at vi har rigtig mange foreninger og rigtig mange frivillige foreningsfolk, som hele året igennem gør en uvurdelig indsats for vores børn og unge.
I den sammenhæng skal vi sikre vores klubber og frivillige medarbejdere ordentlige bygninger og faciliteter til at udføre disse vigtige aktiviteter i.
Vi er pt. i en særlig situation. Flere skoler nedlægges i 2012. Disse skoler har også været anvendt til rigtig mange foreningsaktiviteter. Vi skal hurtigst muligt i gang med at lave løsninger, hvor vi sikrer, at foreningslivet også efter august 2012 er sikret optimale rammer.
Her er det vigtigt, at vi får lavet løsninger, der er helhedsorienterede og sammenhængende, og at disse løsninger koordineres med andre områder.
I Frederikshavn vil jeg arbejde for, at vi får tænkt langsigtet og får lavet langtidsholdbare løsninger. Vi har tidligere udarbejdet en helhedsplan for Arena Nord-området, hvor den nye skole ses i sammenhæng med Arena Nord og foreningslivet. Ligesom at der arbejdes med idrætshal, multihus, motions- og oplevelsespark samt flere andre spændende muligheder.
Vi må have planen frem igen i drøftelserne af, hvordan vi fremover sikrer foreningslivet de bedst mulige rammer til .