Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.03.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Søger ekstra hænder: Der er behov for jeres hjælp

Nuværende eller tidligere sundheds- og socialfagligt personale kan nu melde sig som ekstra hænder hos Frederikshavn Kommune. Der kan blive behov for mere mandskab i kampen mod ny coronavirus.

 

Frederikshavn Kommune er i fuld gang med håndteringen af coronavirus, men kan få brug for flere hænder til at løfte opgaven. Så hvis du er, eller tidligere har været, sygeplejerske, SOSU eller på anden vis sundhedsfaglig medarbejder, vil kommunen gerne høre fra dig. Det gælder også, hvis du har arbejdet inden for det pædagogiske område.

- Situationen udvikler sig meget hurtigt lige nu. Og vi arbejder hårdt og målrettet for at håndtere den. Men vi kan få brug for alle kyndige kræfter i kommunen i kampen mod corona. Og derfor kalder vi på de af vores borgere, som har indsigten og muligheden for at hjælpe os, siger borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune.

Meld dig til i kommunens jobbank

Du kan fremadrettet melde dig i kommunens jobbank. Her kan du læse mere om jobbanken. Her finder du også en tilmeldingsblanket, hvor du kan oplyse om din faglige baggrund og din mulighed for at biddrage. Du kan også oplyse, om du ønsker at hjælpe til i for eksempel hjemmeplejen, sygeplejen eller et botilbud.

- Der er behov for jeres hjælp. Og hjælpen er værdsat. På forhånd tak for den gode indsats, siger Birgit S. Hansen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close