Gå til hoved-indhold
30. januar 2019 - kl. 00.01

Søndag åbner Bixen i Skærum Aktivitetshus

  • 1 af 10
    FOTO: Christopher Høeg Lundberg
  • 2 af 10
    FOTO: Christopher Høeg Lundberg
  • 3 af 10
    FOTO: Christopher Høeg Lundberg
  • 4 af 10
    FOTO: Christopher Høeg Lundberg
  • 5 af 10
    FOTO: Christopher Høeg Lundberg
  • 6 af 10
    FOTO: Christopher Høeg Lundberg
  • 7 af 10
    FOTO: Christopher Høeg Lundberg
  • 8 af 10
    FOTO: Christopher Høeg Lundberg
  • 9 af 10
    Indtægterne fra butikkens varer går til caféen, og målet er at caféen inden længe skal være selvkørende.
  • 10 af 10
    Indtægterne fra butikkens varer går til caféen, og målet er at caféen inden længe skal være selvkørende.
Af: Christopher Høeg Lundberg

På søndag 3. februar kl. 14 åbner "Bixen" i Skærum Aktivitetshus. Det er en butik for hele lokalområdet omkring Skærum fyldt med lokale råvarer, kunst og håndarbejde. 

Den første søndag i hver måned fra 14-17, eller når der er arrangementer i Aktivitetshuset, vil Bixen have åbent, hvor man har mulighed for at købe et bredt udvalg af lokale varer fra private i og omkring Skærum. Også den økologiske gårdbutik Eskebæk får en plads i Bixen.

Det kommer til at være caféudvalget fra Aktivitetshusets café, der står i butikken, når den har åbent, og håbet er, at Bixen bliver endnu et samlingspunkt og kan skabe endnu mere liv i Skærum, end der er i forvejen.

Alle interesserede har mulighed for at booke en hyldeplads, hvor man kan sælge sine ting. Det kan være kunstværker, træhåndværk, honning eller sågar hjemmestrikkede sokker. Det er også muligt at donere ting, som butikken så kan sælge.

Indtægterne fra butikkens varer går til caféen, og målet er at caféen inden længe skal være selvkørende. Har man booket en hyldeplads, ryger indtægterne fra ens ting selvfølgelig i egen lomme.

Har man lyst til at støtte den nye butik, er der som nævnt indvielse med rød silkesnor på søndag 3. februar kl. 14 ved Skærum Aktivitetshus.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...