Gå til hoved-indhold
30. juli 2010 - kl. 00.07

Søndag med tjekkisk pigecountry i Skagen

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Country Sisters spiller søndag i den gule hal på Minkvej 3 i Skagen.
Af: Kanal Frederikshavn

Søndag 1. august inviterer KD Handel i Skagen for sjette år i træk alle til firmafest på Minkvej. Traditionen tro er det Country Sisters fra Tjekkiet, som står for den musikalske underholdning. Festen begynder kl. 12 og slutter først på aftenen.

Country Sisters har lovet igen at levere et forrygende show med countrymusik. Alle medlemmer i bandet er usædvanligt musikalske og utroligt dygtige dansere. De har alle en flot konservatorieuddannelse bag sig – nogle af dem studerer stadig, og bandets program er meget bredt sammensat. Man vil finde alle stilarter indenfor countrymusik over de sidste nye moderne countryhits, cajun, bluegrass, gospel til rock’n’roll.

- Alt her i livet skal ikke handle om arbejde, og når man holder en fest for sine ansatte, kan man jo lige så godt også invitere resten af byens borgere med opland og gæster, mener ejeren af KD Handel i Skagen, Karsten Drastrup.

Ejeren af KD Handel, Karsten Drastrup, har selv en fortid som musiker. Han spillede blandt andet på Safari Bar i Skagen i 1970.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...