Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.10.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Søren Pedersen tilbage som butikschef i gågaden

Søren Pedersen er ansat som butikschef i Wagner/Bonnesen, der er nabo til Marcus, hvor Søren Pedersen arbejdede fra 1995 til januar i år.

Tøjforretningen Wagner/Bonnesen i Frederikshavn har fået ny butikschef, og det er et kendt ansigt i gågaden, som nu styrer den store forretning i Havnegade. Søren Pedersen er netop begyndt som butikschef.


 

Søren Pedersen er dermed - efter ni måneders pause - tilbage i den gågade, som har været hans arbejdsplads, siden han blev udlært i Buksen. Han er først og fremmest kendt for sine 15 år i Marcus, hvor han stoppede som butiksindehaver i januar i år. Pudsigt nok er Marcus og Wagner/Bonnesen naboer.

- Det er lidt mærkeligt. Jeg kører ind i den samme gård, som da jeg var i Marcus. Nu skal jeg bare huske at dreje til venstre i stedet for højre. Det glemte jeg første dag, smiler Søren Pedersen.

Wagner/Bonnesen er delt op i to afdelinger. I Bonnesen-afdelingen hænger der habitter og jakkesæt i lange rækker, mens Wagner er mere farverig og ungdommelig.

Wagner ejes af Texman, der har hovedsæde i Aalborg. Texman ejer også Tøjeksperten. Søren Pedersen lægger ikke skjul på, at hans mål er senere at få en stilling "på landevejen" i Texman.

- Men lige nu handler det om forretningen i Frederikshavn, og det har været en positiv overraskelse at komme i gang. Vi har gode mærker, mange kunder og dygtige medarbejdere, siger Søren Pedersen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Søren Olsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1533 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.6 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder