Søren Sko og Palle Torp tilbage i Det Musiske Hus - til glæde for i hvert fald vores reporter.

Der er efterhånden gået hele 20 år siden "On A Long Lonely Night" ødelagde de to herrers forskudsskema og blev en landeplage. Succesen indbragte duoen to Grammy-statuetter i 1991 for "Årets nye navn", og Søren Sko fik prisen for "Årets danske sanger".

Nu er der så sunget mange sange siden, men jeg skal så lige hilse og sige, at den stemme den holder stadig. Der er i bund og grund tale om en af dansk musiks bedste, og det selv om der er gået de her 20 år. Det beviste han i særdeleshed med sangen "Seen You Fade Away", hvor han for alvor krængede sit hjerte ud. Nøj, han kan synge og få hårene til at rejse sig, den Aalborg-dreng.

Det er melankoli af højeste karat. Man forstår at skabe stemning og følelserne er helt ude på tøjet. De kan det der med at lave sange om, at vi voksne også kan være bange. Hver sang har sin historie på godt og ondt. Som i "Long Cold Night Without You", der handler om Søren Skos afdøde søster og sangen om Michael, en fælles kammerat, der heller ikke længere er iblandt os.

Med sig på scenen havde de noget ungt blod i skikkelse af Morten Woods. Han startede andet sæt med sin guitar og to af sine egne sange og bekendtgjorde, at det var fordi, at de to gamle på scenen skulle have lidt mere hvile, inden de var klar igen.

Aftenens største bifald fik "She's Got Me Rocking", hvor de rockede på scenen med lidt guitar-funk fra Palle Torp og fik folk godt med. Men inden da fik vi også nogle sange fra det nye album. Sangene lyder lidt, som det de lavede i starten og heldigvis for det. For hvorfor lave om på noget, der virker og fungerer upåklageligt?

Det var nu ikke mange ord, de to herrer udvekslede med hinanden på scenen. De har det som et gammelt ægtepar. Når de ene siger “hrmpf”, ja, så ved den anden præcis, hvad det betyder. Alt er indforstået, og de er brødre i musikkens univers.

Det er langtidsholdbart det de to herrer her kan, og det holder altså også de her 20 år efter.