Søren Visti Jensen (SF): - Jeg må græmme mig, når jeg på TV ser Statsministeren rejse rundt i fjernøsten, og udtale stor beundring over, hvor meget man her gør ud af at uddanne folk – folk, der om føje tid vil stå i skarp konkurrence med vort hjemlige arb
Egentlig ville jeg gerne have komplimenteret LO-formand Cai Møller personligt for hans glimrende indlæg i Nordjyske vedr. kommunens stærkt begrænsede muligheder for uddannelse af de ledige. 1. maj mødet på Knivholt kunne have været en glimrende lejlighed, men da LO jo bakkede op om S i, at SF var uønsket til dette arrangement, så holdtjeg mig væk – jeg er jo en loyal fagforeningsmand!
Ros skal Cai imidlertid have, for hans indlæg rammer lige på en prik det dilemma, vi i kommunerne (og A-kasserne også, for den sags skyld) sidder i til daglig. Vi skal holde en mængde famøse og nytteløse samtaler med de ledige, uden at have nogle varer på hylden at kunne tilbyde.
De midler, vi har til rådighed til kurser, er så stift regelbundne og begrænsede, at det oftest betyder, at de ledige ikke kan få fuldt udbytte af tilbuddene før de efter 9 måneders ledighed mister retten hertil. Og de godt 18.000 kr., som kommunerne herefter får tildelt pr. helårsledig til aktivering, rækker ingen steder, med mindre vi gør, som vi er tvunget til: Giver et ringe, men billigt lovpligtigt tilbud til de fleste ledige (de ”computerkurser”, som Cai så glimrende beskriver). For at holde sig indenfor den begrænsede økonomiske ramme, er kommunerne nødt til at spare på de mange, for at kunne give et bedre tilbud til de få, hvilket i mine øjne dybest set er ret usympatisk.
Vi har derfor brug for tre ting: De stive regler om, hvornår og hvilke kurser vi kan tilbyde, skal fjernes. Der skal generelt gives mulighed for flere kursusuger, og de førnævnte 18.000 kr. om måneden skal hæves væsentligt.
Jeg må græmme mig, når jeg på TV ser Statsministeren rejse rundt i fjernøsten, og udtale stor beundring over, hvor meget man her gør ud af at uddanne folk – folk, der om føje tid vil stå i skarp konkurrence med vort hjemlige arbejdsmarked. Den siddende regering forspilder en historisk lejlighed til at hæve uddannelsesniveauet her til lands. I stedet har man med stor ildhu investeret i et samtalebaseret mistænkeliggørelsessystem, der kun har det udgangspunkt, at hvis man stresser folk tilstrækkeligt eller sænker ydelsen nok, så finder de sikkert et arbejde. Det er ikke alene fattigt og sølle – det er direkte skadeligt for vores fælles fremtid.
Det er i nedgangstider, vi skal investere i viden – gøre os klar til det opsving, der vil kræve dygtige, motiverede og veluddannede medarbejdere. Da vi for ikke mere end godt et år siden var på toppen af en højkonjunktur, manglede vi på en lang række områder kvalificeret arbejdskraft. Det er nu vi skal lave den arbejdskraft, så vi ikke om et år eller to står i samme situation igen. Dette vil ikke ske, så længe Klaus Hjort via sin marionet Inger Støjberg trækker i trådene.
Vi kan i vores hårdt ramte kommune sagtens sætte os ned og udtænke forkromede planer om vores fælles fremtid – hvilke områder vi vil investere i, og hvor vi tror vores fremtid vil ligge på arbejdsmarkedet. Hvad vi ønsker at vore ledige skal efteruddanne sig til. Det har vi faktisk allerede gjort. Vi kan også holde konferencer med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, hvor vi kan få vismænd og levebrødskonsulenter til at komme med peptalks og indspark – det har vi faktisk også allerede gjort ved flere lejligheder. Men det hjælper alt sammen ikke noget, så længe der ikke er opbakning økonomisk fra den siddende regerings side. Som John Mogensen engang skrev i en sang: "Der er noget skævt i toppen, noget som trænger til at skiftes ud”!
Søren Visti Jensen Byrådsmedlem Formand for Arbejdsmarkedsudvalget og LBR
Afgiver din stemme
