Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.02.2019 | Af: Michael Frederiksen

Sofia, Christian og to WH'ere på landsholdet

To frederikshavnere er disse dage på henholdsvis U18- og kvindelandsholdet i ishockey. White Hawks har desuden to spillere på A-landsholdet.

 

Herrernes U18-landshold deltager i en 4-nationers turnering i Gjøvik ved Lillehammer i Norge. Turneringen er sidste styrkeprøve inden forårets Division IA-VM. Med på holdet er den tidligere FIK'er Christian Dreier, som nu spiller i svenske IF Troja Ljungby.

U18-landsholdet spiller tre kampe torsdag, fredag og lørdag i Fjellhallen i Gjövik - den berømte "klippehal", som blev brugt under OL i Lillehammer for 25 år siden.

Kvindelandsholdet spiller ligeledes 4-nationers opvarmningsturnering til det forestående Division IA-VM. Turneringen afvikles i Telfs i Østrig, og her er Sofia Baggesen udtaget. Hun spiller til daglig i Hvidove IK, som hun skiftede til fra FIK, da hun flyttede til København for at studere.

Både Sofia Baggesen og Christian Dreier har de seneste sæsoner været landsholdsaktuelle, og de får således nu igen chancen for at vise deres kvaliteter på internationalt niveau.

Med på U18-landsholdet er Mike Grey som assisterende træner. Den tidligere WH-træner Olaf Eller er cheftræner.

U17-landsholdet er i også i aktion i denne uge, men her er der ingen spillere med tilknytning til FIK.

Det kommende U20-landshold spillede tidligere på ugen en træningskamp mod svenske Rögle, og her gjorde WH'eren Mikkel Bertelsen en god figur.

På A-landsholdet er White Hawks' Kristian Jensen og Mads Larsen med i Østrig, hvor Danmark møder værtsnationen, Norge og Frankrig.

 

BillederTilføj billede


FOTO: iShoot.dk

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close