Sognefogedgården holder åbent alle onsdage i juni

Den 89-årig nordjyde Peter Munks største ønske var at bevare den gamle slægtsgård, hvor han boede fra sin fødsel, og han lavede den omkring 1990 om til en selvejende institution, der skulle sørge for at bevare gården, som stammer fra senest 1713 - og derfor er den i dag bevaret som museum.

Den fremstår som et almindeligt hjem fra omkring år 1900-60. Rummene er indrettet således, at solens lys og farve kunne udnyttes bedst muligt. Så kolde rum som saltekammer, spisekammer og mælkekælder er placeret mod nord. Det samme er pigekammeret og alkoverummet. Disse to rum er dog indrettet på hver sin side af den store originale bageovn, som stadig eksisterer.

Der var ikke blevet ofret penge på luksus som f.eks. et toilet. Peter Munk klarede sig med et lokum i gården. Vand er, ligesom toilettet, først indlagt, efter at gården er omdannet til museum, og opvarmning klares stadig med et par kakkelovne og den elektricitet, som blev indlagt i 1954.

Gården står som en tidskapsel, idet Peter Munk intet smed ud, og derfor er den store genstandssamling alle genstande som han har brugt.

Sognefogedgården er en absolut typisk vendsysselsk landbrugsejendom. Ejendommen står, som den blev forladt for 100 år siden. Kun ganske få forandringer er sket i dette århundrede. Derfor er Sognefogedgården et godt sted, hvis man er interesseret i at se, hvordan en helt almindelig bondefamilie levede.

Selve gårdens historie kan følges tilbage til 1713, og en stor del af den vestlige ende af stuehuset er beskrevet i et skifte fra 1739.

Sognefogedgården er blot én gård i den gamle landsby Vester-Flade, der hørte til hovedgården Knivholt. De seks gårde lå på rad og række med hede og eng mod nord og den gode landbrugsjord mod syd.

I dag er næsten alle gårde bygget om til beboelsesejendomme, og landbrugsjorden er blevet udstykket til industri-, handels- og boligområder i Vestbyen i Frederikshavn. Kun Sognefogedgården står tilbage som en lille uberørt perle i området.

Bygningsmæssigt er Sognefogedgården et utroligt spændende bekendtskab. Den er oprindeligt opført som en fæstegård med stald mod vest og beboelse mod øst. Parallelt med stuehuset blev der i 1739 opført en avlsbygning med heste- og kostald, karlekammer og lade med fem gulve, hvoraf det ene er indrettet som tærskelo, hvor man endnu kan se sporene af plejlens arbejde i det gamle træværk.