Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.07.2011 | Af: Claus Højbjerg

Soklen støbt til yderligere 6 huse i Palm City


Det første hus står helt færdigt, og de næste 5 er klar til indflytning om kort tid. Soklen er støbt til yderligere 6 huse, og de er alle solgt.

 

- Det her har vi set frem til længe, og vi har det rigtig godt med, at de første huse er kommet op og er blevet taget i brug, lyder det fra en glad salgsdirektør i Palm City, Siggi Strandeng.

Han forventer, at der til foråret står mellem 15 og 20 færdigbyggede huse på udstykningen nord for Frederikshavn.

- Vi er nu kommet godt i gang, og jeg er sikker på, det vil være et incitament til andre om at begynde at bygge. Flere af de nye grundejere har forholdt sig afventende, fordi de har været usikre på, hvad der ville komme til at ske med udstykningen. Jeg tror, de vil gå i gang nu.

Hvor hurtigt udbygningen kommer til at ske afhænger af, hvor stor interesse, der er for at leje husene. For de fleste huskøbere indgår et antal udlejede uger nemlig i byggebudgettet.

Husene i Palm City kan både udlejes som sommerhus på ugebasis og som helårsboliger.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1201 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 17 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder