Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.06.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Sommertræf i folkedans i Sæby med 210 deltagere

Lørdag formiddag er der opvisning på Torvet i Sæby.
210 folkedansere fra hele Region Nordjylland deltager i weekenden i årets sommertræf i Sæby Fritidscenter.

 

Sommetræf afvikles i samarbejde med Region Nordjylland, Sæby Folkedanserforening og SFV i weekenden 15.-17. juni. Der har været sommertræf hvert år i Vendsyssel siden 1953.


Træffet begynder fredag kl. 15.00, hvor der vil skyde en nødcampingplads op i løbet af et par timer. Fredag aften vil der, med Bjarne Jensen på harmonika, være en sang-, danse- og musikaften for stævnedeltagerne. Der vil blive serveret kaffe og kage.

Lørdag formiddag kl. 10.20 mødes alle dansere uden eller med dragt på parkeringspladsen ved Stationsvej 4 til fælles optog. Med spillemand Jacob Jensen i spidsen går deltagerne igennem Grønnegade til Torvet.

Kl. 10.30 er der fællessang, og byrådsmedlem Anders Broholm, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, åbner stævnet. Derefter er der opvisning af otte grupper af folkedansere fra hele Region Nordjylland, heraf et børnehold, som indleder opvisningen. Hen på eftermiddagen er der danseworkshop på Sæbygårdskolen og generalprøve for alle spillemænd, som skal spille til dansen om aftenen.

Lørdag aften mødes alle i hallen til fællesspisning og folkedanserbal.

Søndag kl. 10.00 er der mulighed for at deltage i en spillemandsmesse med et lokalt kor, som er sammensat til denne lejlighed i Sæby Kirke, inden stævnet slutter søndag eftermiddag. Derefter vil der blive en velfortjent sommerferien, inden den nye sæson begynder midt i september i den lokale forening.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close