Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.06.2018 | Af: Michael Frederiksen

Sparekassen Vendsyssel skifter direktør i Fr.havn

Klaus B. Nielsen rykker 100 meter mod syd. Han er skiftet fra Nykredit til Sparekassen Vendsyssel.
Klaus B. Nielsen er pr. 1. juni 2018 ansat som afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssels afdeling i Frederikshavn. 

 

Han kommer fra en stilling som centerchef i Nykredit, Frederikshavn. Det vil sige, at han rykker cirka 100 meter mod syd, da både Nykredit og Sparekassen Vendsyssel ligger på Parallelvej.

Klaus B. Nielsen er 44 år, frederikshavner og bosat i Frederikshavn. Mange husker ham sikkert som en hårdt skydende back i Frederikshavn Ishockey Klub, hvor "Nulle" i perioden fra 1991-2000 spillede på førsteholdet. I sæsonen 98/99 lavede han 35 point i 35 kampe. Ganske imponerende, og de 26 point var endda mål. Han sluttede ishockeykarrieren med at vinde guld i 2000.

Klaus B. Nielsen afløser Torben Gern Madsen, som er blevet direktør for Sparekassen Vendsyssels erhvervsafdeling i Frederikshavn/Sæby.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close