Gå til hoved-indhold
21. september 2019 - kl. 00.09

Special Olympics med 180 spillere i dag hos FfI

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Dette billede stammer fra en Special Olympics-kamp under åbningen af Cup No.1 i 2018.
Af: Kanal Frederikshavn

I dag - lørdag 21. september - er FfI Fodbold vært for cirka 180 fodboldspillere, der dyster i Parasportens fodboldturnering indenfor Special Olympics. Der spilles 8 mands og 5 mands kampe fra kl. 10.00-16.00.

- Det er første gang, der holdes en turneringsdag i Frederikshavn. FfI valgte for cirka tre år siden at oprette et fodboldhold i Special Olympics-regi. 15 spillere er udtaget til at deltage. Der er lidt nerver på i truppen, fordi vi spiller på hjemmebane, siger Kenneth Dalsager.

Han har sammen med Per Thomsen været træne for holdet siden opstart.

Special Olympics-organisationen blev stiftet af Kennedy-familien i 1968. Der er i dag godt tre millioner udøvere verden over. Foreløbig er 175 nationer tilknyttet Special Olympics. Danmark har været med siden 1985 og har efter 2001 for alvor indlemmet idéerne fra Special Olympics-konceptet i idrætten for personer med udviklingshandicap.

Special Olympics har som hovedopgave at tilbyde idræt af høj kvalitet til personer med udviklingshandicap. Ud over det idrætslige aspekt ser Special Olympics det som sin opgave at anvende de gode idrætsoplevelser til at gøre udøverne mere selvstændige og give dem mere selvværd. Special Olympics-organisationen benytter desuden idrætten til at forbedre livsvilkårene for mennesker med udviklingshandicap og styrke deres anseelse som borgere i samfundet.

Det store stævne begynder kl. 10.00, og sidste kamp spilles kl. 16.00.

Optakten til stævnet har været præget af lidt udfordringer. Dommerforeningen, der står for tildeling af dommere til alle fodboldkampe, har ekstra travlt i denne weekend. Så FfI trækker på den store frivillighed i klubben og har fundet 15 personer, der heldigvis gerne dømmer kampene.

- De skal nok klare det godt. Der er respekt for spillet, men der tages også hensyn, så fair play og succes også kommer i højsæde. Dommere skal nok passe på spillerne, som glæder sig, siger idrætskoordinator Søren Vestergaard Pedersen, Frederikshavn Kommune.

Han opfordrer interesserede til at besøge Fodboldvej i morgen og opleve den begejstring, alle spillerne har. Cafeteriet er åbent og grillen tændes kl. 11.30.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...