Den nye sportsforretning åbner i gågaden, på hjørnet af Danmarksgade og Tordenskjoldsgade.
Snart kommer der igen liv i Danske Banks tidligere afdeling på hjørnet af Danmarksgade og Tordenskjoldsgade i gågaden i Frederikshavn. To lokale ansigter åbner en sportsforretning, som bliver medlem af kæden SPORTMASTER.
Der findes i øjeblikket tre sportsforretninger i Frederikshavn. Alle er en del af INTERSPORT-kæden: Peiter Sport, Centrum Sport og Intersport Havnegade. De er ejet af Peiter Sport Nordjylland A/S, som også har forretninger i blandt andet København, Aalborg, Hjørring og Brønderslev.
De to kommende butiksejere ønsker endnu ikke at stå frem, men de bekræfter Kanal Frederikshavns oplysninger. Det forventes, at den nye sportsforretning åbner 1. juli.
Frederikshavn havde indtil april sidste år en SPORTMASTER-butik i Havnegade, men den blev også en del af INTERSPORT, da Peiter Sport Nordjylland A/S overtog den.
Lokalet i Danmarksgade 64 har stået tomt i flere år, efter at Danske Bank samlede sine to afdelinger i gågaden.
Sportigan er et godt bud, men tror mere på Stadium. Sportigan har allerede en butik i Sæby.. Men uanset hvad, bliver det super godt at få mere liv i gågaden.. Held og lykke med det.
Peter
Et godt bud må være en Sportigan-butik, det kan næsten ikke være andet :p
/Peter
Peter