Gå til hoved-indhold
26. september 2011 - kl. 18.09

Sportsdansere fra Fr.havn var med i fire A-finaler

  • 1 af 4
    FOTO: Dans Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Dans Frederikshavn
  • 3 af 4
    FOTO: Dans Frederikshavn
  • 4 af 4
    Allerede i den kommende weekend skal danserne i aktion igen - denne gang i Køge.
Af: Dans Frederikshavn

Turneringssæsonen blev slået flot i gang den forgangne weekend med 3. rangliste turnering i latindanse. Tre par fra Frederikshavn Sportsdanser Forening havde taget turen til Silkeborg, og alle par endte i A-finaler og bragte hæder og ære med hjem til Frederikshavn.

Mikkel Petersen og Emma Graven Andersen dansede sig til en flot 4. plads i gruppen for minibørn.

I Børn 2 gjorde Mathias Nyborg og Annika Kjærsgaard rent bord og løb med guldet i både enkeltdans og samlet.

Andreas Mygind og Sandra Hauberg dansede sig til en sølvmedalje i samlet og snuppede guldet i enkeltdansen, som var rumba.

Også FSDF’s træningsmedlemmer Karoline Amby med partner Frederik Holm og Christine Engsig med partner Robin Bergholt dansede sig i A-finalerne, hvor de fik henholdsvis en 5. plads i junior 1 og en 4. plads i ynglingerækken.

En dejlig start på den nye sæson og allerede næste weekend går det løs igen i Køge, hvor sportsdanserforeningen KAF arrangerer 3. rangliste turnering i standarddans.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...