Sprængfyldt blanding af rock, pop og indie-musik
Leif Jensen har skrevet denne artikel: Ungdomsnetværket arrangerer i aften koncert med et af dansk musiks nye fremstormende bands i Det Musiske Hus.
Det drejer sig om de fire eksiljyder, nu bosat i København, der kalder sig Ginger Ninja. Du kender dem måske fra radioen med numre som “Sunshine”, “Bone Will Break Metal” og “Wet Like a Dog”. Alle sange, der er fra bandets debutalbum “Wicked Map”.
Et album, der byder på en god sprængfyldt blanding af rock, pop og indie-musik. Alt sammen leveret stilsikkert og i et godt drive. Ginger Ninja beskriver sig selv som “sorte udenpå og lyserøde indeni” og tilføjer, at de ikke er bange for pop, selv om de er et rockband i ånden.
Bandet har eksisteret i to år og er gået hen og blevet lidt af en succeshistorie. Det tog for alvor fart, da de i 2009 modtog Bandbase.dk-legatet og senere spillede på årets Spot- og Roskilde-festivaler. Derudover blev de håndplukket af Tim Christensen som opvarmningsband under Dizzy Mizz Lizzy's comeback-turné i foråret. Endelig er de nu her blev nomineret i kategorien “Årets nye danske navn” af det velansete musikblad GAFFA.
Man kan finde bandet på myspace : www.myspace.com/gingerninjamyspace
Ginger Ninja går på scenen klokken 21.00 i Store Sal i Det Musiske Hus.
Kanal Frederikshavn er på plads til aftenens koncert. Læs Leif Jensens anmeldelse fredag morgen.





































