Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.03.2018 | Af: Michael Frederiksen

Stærkt comeback rakte ikke til point for FfI

Sebastian Andersen blev FfI-topscorer med seks mål.
FfI's håndboldherrer i 1. division var tæt på at få point i fredagens hjemmekamp mod Lemvig-Thyborøn, men tabte 25-26.


 

Mens FfI kæmper om at undgå nedrykning, ligger Lemvig-Thyborøn på tredjepladsen, som giver adgang til kvalifikationskampe til Ligaen.

- Kampen kastede ingen point af sig, men jeg synes bestemt, vi viste, at vi står godt frem mod de afgørende kampe, udtaler FfI's sportschef, Claus Fonseca.

FfI havde det dog svært i første halvleg. Chancerne var der, men hjemmeholdet havde store problemer med at få bolden ind bag en storspillende Lemvig-målmand. I forsvaret kunne FfI ikke dæmme op for Lemvig-Thyborøns krydsspil. Ved pausen var stillingen 14-10 til gæsterne.

- Anden halvleg er en helt anden historie. Spillerne udstrålede, at de troede på et comeback, og langsomt åd vi os ind på Lemvig. Der var mere kvalitet i vores afslutninger, og samtidig fik målmand og forsvar bedre fat. Helt op på siden af Lemvig nåede vi dog aldrig, men vi tabte kun med et enkelt mål efter en dramatisk afslutning, oplyser Claus Fonseca.

Christian Lykke reducerede til 25-26 med små to minutter igen, men det lykkedes ikke at udligne.

FfI's målscorere:
Sebastian Andersen 6
Joshua Grace 4
Anders Risdal 4
Sebastian Kanstrup 3
Casper Holmen 3
Lasse Rask 2
Christian Lykke 2
Eigil Feddersen 1

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close