Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.06.2018 | Af: Michael Frederiksen

STED1 skal være stedet for alle frederikshavnere

Der er reception i eftermiddag fra kl. 14-17 i STED1.
Hoteldirektør Camilla Frost håber, at STED1, Hotel Jutlandias nye flotte restaurant, bliver STEDET for alle frederikshavnere.

 

Det siger hun, mens håndværkerne har travlt med at ordne de sidste ting, inden der i eftermiddag fra kl. 14-17 er reception i STED1. Ja, faktisk sidder hun også og venter utålmodigt på spisebordene. De er et par uger forsinket.

- Seneste melding er, at de kommer kl. 9.40, smiler Camilla Frost.

Vi har bedt hoteldirektøren om at sætte sig det sted i restauranten, som hun er mest begejstret for. Det var svært at vælge, men i videoen forklarer hun, hvorfor det netop blev sofaen i den nordlige ende af STED1, hun valgte.

- Mit håb for STED1 er, at det bliver byens sted. Et sted man hygger under uformelle rammer, og et sted, der vil danne rammerne for mange forskellige arrangementer og hyggelige timer. Vi er ikke kun et sted for hotelgæster eller runde fødselsdage – vi er så meget mere, udtaler Camilla Frost.

Det er Dennis Sommer fra 2takt Café & Brasserie, der har forpagtet restauranten på sjette sal. Han kommer selv til at være i STED1, og han har tre kokke med fra 2takt, Applaus i Aalborg samt Bryghuset Vendia i Hjørring.

- Jeg håber, at de får kæmpe succes, og at byen vil bakke op om kvalitet, service, ihærdighed, god mad og ikke mindst disse rammer med den mest fantastiske udsigt, siger Camilla Frost.


 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close