Gå til hoved-indhold
14. januar 2012 - kl. 18.01

Steen Karlsen leverede Musikalske Penselstrøg

  • 1 af 8
    FOTO: André Hansen
  • 2 af 8
    FOTO: André Hansen
  • 3 af 8
    FOTO: André Hansen
  • 4 af 8
    FOTO: André Hansen
  • 5 af 8
    FOTO: André Hansen
  • 6 af 8
    FOTO: André Hansen
  • 7 af 8
    FOTO: André Hansen
  • 8 af 8
Af: André Hansen

Lørdag eftermiddag kunne Steen Karlsen for første gang i Nordjylland åbne dørene op for sin udstilling "Musikalske Penselstrøg". Det skete i Det Musiske Hus, hvor der var udsolgt til eftermiddagens arrangement. 

Det var ikke små ord borgmester, Lars Møller - der selv har et maleri hængende af Steen Karlsen i sit hjem - valgte at åbne arrangementet med.

- Jeg nyder at blive draget ind i det farverige univers, Steen præsenterer, forklarede en forventningsfuld og fascineret borgmester, inden arrangementets egentlige start, der lagde ud med en film til den anretnings, som gæsterne blev budt på i foyeren.

Steen Karlsen selv fortæller, at valgene i dagens anledning er meget bevidste og, at det passer til hans egen stil.

- Jeg kan godt lide, at tingene er afslappede. Det er fantastisk at komme til Frederikshavn med min udstilling efter at have præsenteret den i København. Ligeså vel er det fantastisk, at billetterne til arrangementet er udsolgt i dag. Jeg kan se, at flere af dem der er mødt op er kommet helt fra København, og deltog også til min fernisering i dengang. Det er altid sjovt at udstille i Frederikshavn, fortæller Steen Karlsen.

Udstillingen består især af 12 nye billeder trykt i 50 eksemplarer, og det er langt fra små størrelser, der er tale om. De 12 store billeder var at se i den store sal, hvor også det øvrige arrangement fandt sted.

- Det er sjovt at have udstillingen samlet rigtigt for første gang både i København og nu i Frederikshavn. Jeg har ikke solgt nogle af mine billeder endnu, men det er et bevidst valg, jeg har taget. Jeg har fået tilbud på mine billeder, men da jeg gerne vil have dem samlet lidt endnu, har jeg valgt at holde igen, forklarer Steen Karlsen.

Det lader dog ikke til, at det blot er maleren selv, der er tilfreds med dagens arrangement og udstillingen selv. Vi talte endvidere med Mogens Lundholm, der som tilskuer overværede dagens arrangement.

- Jeg elsker de mange farver, han arbejder med. Vi har selv et billede hængende af ham derhjemme, som vi måtte vente en del tid på pga. nogle misforståelser. Men jeg er meget glad for hans arbejde, og vi håber da også at købe noget mere snarest muligt. Jeg arbejdede for Frederikshavn Kommune, mens de var nede i Kattegat Silo, og der gik jeg forbi fire af hans billeder hver dag. Jeg synes, at de er inspirerende og det er spændende, som de kobler sig til musikken. Det er meget moderne billeder, som man kan finde små spændende ting i.

Næste projekt for maleren, Steen Karlsen, bliver illustrationer til H.C. Andersen eventyr i forbindelse med en udgivelse i Kina.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...