Gå til hoved-indhold
13. oktober 2009 - kl. 01.10

Stemningsfyldt stafetløb: 500 fakler og varm suppe

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Se hele ruten på www.fakkellobet.dk
Af: Kanal Frederikshavn

På fredag kl. 19.30 går startskuddet til den første udgave af Fakkelløbet i Bangsbo-området i Frederikshavn.

Fakkelløbet er en stafet, hvor fire deltagere på skift løber eller går en 3,7 km rute i Bangsbo-området. 500 levende fakler sørger for en anderledes og stemningfuld oplevelse gennem Dyrehaven og Grelshede Skov.

Der kan stilles op i fire klasser:
Åben klasse (blandet alder og køn)
Kvindeklassen (16-99 år)
Herreklassen (16-99 år)
Juniorklassen (piger/drenge 0-15 år)

Mens der dystes på ruten, servereres der dejlige varme supper, tilberedt af årstidens rodfrugter og garneret med krydderurter fra Bangsbos egen krydderurtehave. Bålfade og teltpavillioner sørger for ly og varme. 

Håbet er 100 deltagere, drømmen er 200 deltagere, p.t. er der tilmeldt 50.

Fakkelløbet arrangeres af Frederikshavn FDF kreds 2 i samarbejde med Dansk Firmaidræt og Efterår på De Tre Herregårde.

Fakkelløbet sponsoreres af Nordjyske Bank, Uggerhøj og Thorøs Skadeservice.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...