Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.06.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Stena Lines solstik: Gratis campingvogn til Sverige

Markedschef Carsten Kruse: - Det handler om at udnytte vores kapacitet bedst muligt.

Sommerens gode nyhed til alle campister kommer fra Stena Line. I perioden fra 1. juni til 31. august er det muligt at sejle mellem Frederikshavn og Göteborg uden at skulle betale for sin campingvogn.

 

- Der er virkelig tale om et tilbud, som kan mærkes. Faktisk er der mulighed for at spare op til 2.500 kroner, oplyser markedschef Carsten Kruse fra Stena Line.

Gratis campingvogn i højsæsonen lyder umiddelbart som om, at Stena Line har fået solstik. Det hører dog med til historien, at dette tilbud kun gælder på udvalgte afgange - kl. 23.55 fra Göteborg og kl. 03.45 fra Frederikshavn. Tilbuddet gælder kun nybookinger.

- Det handler om at udnytte vores kapacitet bedst muligt, og med dette tiltag håber vi, at vi kan motivere endnu flere danskere til at tage på campingferie i Sverige, fortæller Carsten Kruse.

En anden forklaring på Stena Lines usædvanlige sommertilbud skal findes i den stærkere svenske krone.

- Vi har de seneste måneder hørt en del historier om, hvordan alt nærmest er blevet dyrere i Sverige, fordi den svenske kronekurs er steget. Det påvirker folk og overbeviser dem i værste fald om, at de ikke skal rejse på ferie i Sverige. Men kendsgerningen er altså, at der p.t. stadig kun bliver hævet 82 kroner hjemme på kontoen i Danmark, når man bruger 100 kroner i Sverige. Det er værd at skrive sig bag øret, når man planlægger sin sommerferie, og så håber vi naturligvis, at især de campister, som stadig er i tvivl, vælger Sverige som feriedestination, når de finder ud, at de kan få deres campingvogn gratis med, siger Carsten Kruse.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 642 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder