Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.05.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Stidsholt samarbejder med Gold Age Academy

Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt og Gold Age Academy indgår samarbejde.

 

Et helt nyt samarbejde ser dagens lys, når Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt og Gold Age Academy indgår strategisk samarbejde for de kommende to år.

Stidsholt har ligesom Gold Age Academy stor fokus på udviklende fodboldtræning, og derfor har de to parter nu valgt at samarbejde for at give nordjyske drenge og piger endnu flere tilbud om kvalitetstræning med glæden som motivation og drivkraft.

Akademichef for Gold Age Academy, Christian Winther Borup, fortæller om samarbejdet;

- Da muligheden bød sig for et samarbejde med Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt, var vi med det samme tændt på idéen. Stidsholt har et rigtig godt ry, både som efterskole og især også som fodboldtilbud for fodboldglade drenge og piger.

- Det ser man blandt andet på trænersiden, hvor skolen har AaBs U15-cheftræner, hvilket er et kvalitetsstempel i sig selv. Derudover deler vi mange værdier med Stidsholt, og det nye samarbejde giver Gold Age mulighed for at lave helt nye tilbud, til nordjysk børnefodbold, vurderer  Christian Winther Borup.


Jonas Nødbak Petersen fra Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt supplerer;

- Selvom vi primært er en efterskole for 9. og 10. klasses drenge og piger, så har vi i en del år afviklet flere spændende fodboldcamps og træningslejre for børnefodboldårgangene. Med dette samarbejde tror vi på, at vi - sammen med Gold Age Academy - kan give endnu flere lærerige og spændende fodboldoplevelser til de unge fodboldglade drenge og piger i Nordjylland, der gerne vil supplere deres klubtræninger med lidt ekstra tekniske træninger og fodboldcamps.

Samarbejdet skulle gerne allerede i efteråret ende ud i spændende tiltag, så partnere anbefaler at man følger med på www.goldage.dk samt www.stidsholt.dk samt de respektive facebooksider.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close