Still going strong: Ivan Pedersen i Maskinhallen
- Se flere fotos under artiklen.
- Se flere fotos under artiklen.
Det er snart en menneskealder siden, Ivan Pedersen i 1968 sammen med nogle venner startede sin musikalske karriere i bandet McKinleys. Siden har de musikalske sammenhænge bl.a. heddet Laban (med Lecia Jønsson), eget band Backseat (Boys), Sing Sing Sing (med Nina Forsberg, Alex Nyborg Madsen, Sascha Dupont og Søren Jacobsen) og senest TWDFL (Things we do for love med Peter Busborg og Jørgen Thorup), ligesom han har sunget kor for et hav af andre kunstnere.
Torsdag optrådte han så i Maskinhallen i Frederikshavn med sin trio bestående af Sten Rasmussen (trommer og vokal), Troels Skovgaard (guitar) og Søren Skov (keyboard) og et program af gamle og nye sange, der stort set alle havde deres oprindelse i Ivan Pedersens oplevelser og iagttagelser af helt almindelige hverdagsforteelser.
Der var sangen ”Fem minutter”, der tog udgangspunkt i et tilfældigt møde med en fan, der gerne lige ville have en snak, som ikke ville tage mere tid. Eller om kvinders afsky for store højttalere i ”Boom Crash Boom”, om det svære kærlighedsliv, hvor man for eksempel kan isolere sig i sin truck og tage på langfart (”Uden en forklaring”) eller om hans egen taknemmelighed over det danske sundhedssystem, da han skulle have en ny hjerteklap (den eftertænksomme ”Med hjertet udenpå”) og den melankolske ”Tilbageblik” med omkvædet ”det gør ondt at se tilbage”. Der var rig mulighed for mange refleksioner over indholdet i sangene.
Ivan Pedersen har en særdeles markant og altid genkendelig stemme, og selvom alderen nok kan ses på det ydre, så er stemmen i behold og ligeså kraftfuld som før. Han synger generelt i et højt toneleje, men kan stadig også gå så højt op, at det nærmer sig falset. Imponerende. Det var også en fornøjelse at høre de lækre vokalharmonier, hvor alle bidrog.
Trioen kalder sig med nordjysk beskedenhed for ”Danmarks næstbedste trio”, men jeg har ikke noget bud på, hvem der i så fald kunne være den bedste, for mage til dygtige og kompetente musikere skal man lede længe efter. Både Søren Skov og Troels Skovgaard spillede nogle fantastiske soloer (for eksempel i ”Bad Excuses”, ”Boom Crash Boom” og ”Uden en forklaring”), men Sten Rasmussen lagde en solid rytme på trommer og percussion, men også fik lejlighed til at spille både akustisk guitar og ukulele.
Selvom Ivan Pedersens sange ikke ligefrem oser at top-ti potentiale var der alligevel et par af de gamle sange, der særligt gav genklang hos publikum, ”Half a man” (der havde vakt interesse hos Garth Brooks, der dog aldrig ringede tilbage) og ”Bitter Moon”.
Aftenen sluttede med en smuk version af Don McLeans ”Vincent” og – meget passende - Jimmy Webbs ”Adios”. Jo, Ivan Pedersen er ”still going strong”.
Til sidst skal lydfolkene lige roses for en særdeles flot lyd, hvor både vokaler og instrumenter stod krystalklare.
