Stina Hutzelsider har fået opfyldt sin største drøm

Undervisningen foreståes af Stina Hutzelsider. Hun beskriver sig selv på sin hjemmeside - www.rosengaardensheste.dk - med ordene: "Har altid elsket heste og dyr. Det ligger vist i mine gener. Min oldefar var hundetræner. Min farmor var slangetæmmer. Min farfar var bjørnetæmmer. Og så sprang det med dyr en generation over til mig. Sådan er avl."

- Jeg startede min ridekarriere på de forskellige gårde, hvor forældrene forhåbningsfuldt havde købt ponyer til deres børn som ikke gad ride. Senere købte jeg selv en pony, som jeg møjsommeligt havde sparet sammen til og fik den opstaldet for 50,- kroner om måneden, fortæller Stina Hutzelsider.

Hun red med et firkantet rustent stangbid, et reb om nakken og selvfølgelig ingen saddel. Pengene til opstaldningen tjente hun ved at køre travheste rundt, rundt og rundt.

- Det lyder som om, det var i middelalderen. Det var det faktisk ikke. Det var i 70´erne, men sikke et chok jeg fik, da jeg senere stiftede bekendtskab med den klassiske dressur i 80’erne. Jeg lærte at ride med hårnet, pudse støvler med nylonstrømper og støvsuge hesten inden stævner. Jeg arbejdede og boede på rideskolen i Aalborg en del år, fortæller hun.

Efterhånden havde hun mistet lidt af en tå, punkteret lungen, brækket ribben, haft adskillige hjernerystelser og forstuvninger. Da hun så i 90’erne brækkede hoften og bækkenet, kravlede hun ud af ridebanen og sagde aldrig mere heste. Hun blev bygningskonstruktør og arbejdede flittigt som karrierekvinde i høje sko.

- Jeg fandt en lidt mindre farlig sport, klippeklatring. Det dyrkede jeg på højt plan i mange gode år uden skader. Men jeg savnede hestene og kunne stadig drømme dressurprogrammer om natten.
Så i 00’erne mødte jeg min livsledsager. Han spurgte mig, mens vi lå på en tømmerflåde og kiggede op i det blå, hvad min største drøm var, hvis jeg helt selv kunne bestemme. Jeg svarede uden videre betænkning: "At drive en lille rideskole". Han spurgte, hvad der stod i vejen. Jeg nævnte en række "mindre" forhindringer som uddannelse og økonomi.

Stina Hutzelsider var heldig, at det var før finanskrisen. Hun havde sparet lidt penge op og købte derfor tre islændere. 

- Jeg opsøgte al den undervisning, jeg kunne få. Red så mange forskellige islændere som muligt. Jeg har taget heste- og rideterapiuddannelsen ved Demand og Weber og er i gang med B- instruktøruddannelsen fra DI. Jeg har i de sidste par år arbejdet med heste og rideterapi for psykisk syge, hvilket jeg agter at fortsætte med, men har nu taget skridtet fuld ud og starter rideskole med islændere, siger hun.

Rosengaardens Heste har 15 islændere i forskellige aldre, og syv af dem er tilredet og anvendes i rideskolen. De øvrige er ungheste af egen avl.