Gå til hoved-indhold
08. oktober 2009 - kl. 12.10

Stjal fem bærbare pc'ere fra Ørnevejens Skole

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Spejderne i Lyngså mistede værdier for godt 10.000 kr. ved et indbrud.
Af: Kanal Frederikshavn

Ørnevejens Skole, spejderne i Lyngså og Centrum Sport i gågaden i Frederikshavn har haft besøg af tyveknægte.

Tirsdag aften mellem kl. 19.00 og 22.00 blev der stjålet fem bærbare pc'ere fra Ørnevejens Skole i Frederikshavn. De er alle af mærket Siemens. Tyvene tog strømforsyningerne med.

- Vi har tidligere set den type tyveri, hvor gerningsmændene bevidst går efter bærbare pc'er med alt tilbehør, oplyser Nordjyllands Politi.

DDS Sæbygaard Spejderne på Østkystvejen i Lyngså har i tidsrummet fra onsdag 30. september til torsdag 2. oktober haft uønsket besøg. Tyvene har fjernet en del byggematerialer til spejderborgen.

Spejderne skulle netop til at lave en ombygning, og der er forsvundet 100 kvadratmeter "douglas-plader", 30 kvadratmeter brædder og en del lægter og en del stolper 4x2. Der er mistet værkder for omkring 10.000 kr.

Natten til torsdag kl. 4.07 gik alarmen i Centrum Sport i Danmarksgade i Frederikshavn. Et vindue ud til gården var opbrudt.

Politiet var hurtigt fremme, da man formodede at gerningsmændene stadig var på stedet. Det var dog ikke tilfældet. De flygtede formentlig i stor hast - uden at få noget med.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...