Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.01.2020 | Af: Michael Frederiksen

Stjal tv, kommode og lampe på Solsbækvej

Ejeren af et hus på Solsbækvej i Sæby anmeldte i går et indbrud, som er sket i perioden fra 2. til 22. januar.

 

Det er et relativt langt gerningstidspunkt. Politiet ved ikke, om familien har været bortrejst.

En rude i hoveddøren er blevet knust, hvorefter tyvene nemt kunne komme ind i huset, som er gennemrodet.

Nordjyllands Politi oplyser, at der er stjålet et fjernsyn på 50", en kommode i fyrtræ, en lampe fra IKEA og et nøgleskab.

Har du bemærket noget, som måske kan hjælpe politiet i denne sag, må du meget gerne ringe 1-1-4.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close