Stjernestævner i Lerbæk for klubbens egne stjerner
Sportsrideklubben Lerbæk melder sig på banen i 2010 med en række nye arrangementer. Et nyt tiltag er, at der fremover afvikes Stjernestævner udelukkende for elevryttere tilknyttet Sportsrideklubben Lerbæk.
Før stævnet holdes et staldkursus, hvor deltagerne lærer at klargøre hesten til stævne og dagligdag. Der vil være en præmie til den, der har præsteret bedst.
Det første Stjernestævne finder sted 20. marts. Inden sommerferien afsluttes med endnu et Stjernestævne 12. juni.
For at Lerbæks stjerner, elevrytterne, dygtiggør sig fra stævne til stævne, tilbyder Sportsrideklubben Lerbæk en lang række muligheder for holdundervisning og eneundervisning, bl.a.:
Miniputhold, som er et hold for de mindste ryttere fra 3 år, med trækkere tilknyttet. Børne- og voksenhold ved både beriderelever og berider. Eneundervisning ved beriderelever og berider.
Et nyt tiltag er, at elevundervisningen fremover regelmæssigt skal foregå i den store ridehal. Klubben forventer desuden at opstarte begynderspring for elevryttere ved beridereleverne.
Læs mere på hjemmesiden www.sportsrideklubben.dk.





































