Gå til hoved-indhold
04. marts 2011 - kl. 00.03

Stjernestunder for døende patienter og pårørende

  • 1 af 2
    FOTO: Elin Jakobsen
  • 2 af 2
    Hospiceleder Birgitte Nielsen gæstede Kræftens Bekæmpelse i Sæby.
Af: Elin Jakobsen

Kræftens Bekæmpelse i Sæby inviterede onsdag aften til foredrag om Hospice ved hospiceleder Birgitte Nielsen fra Hospice Vendsyssel i Frederikshavn. 60 fremmødte lyttede til, hvordan man på Hospice arbejder og får dagligdagen til at blive stjernestunder for de meget svage patienter og deres pårørende.

Birgitte Nielsen viste billeder af patienter, personale og pårørende og flettede sjove, varme og kærlige beretninger ind om patienter, der har været på Hospice. Patienter, som alle har sagt, inden de døde, at netop deres historie skulle fortælles, så alle andre kan få et indblik i, hvor meget deres ophold har betydet.

Hospice Vendsyssel starter inden længe en ny æra, idet der skal bygges et nyt Hospice på Suderbovej til efteråret med ni pladser.

Formand Emmy Jakobsen, Kræftens Bekæmpelse i Sæby, aflagde herefter sin årsberetning, og aftenen sluttede med kaffe og ostebord.

Næste arrangement bliver landsindsamlingen 3. april. Interesserede indsamlere kan henvende sig til Ditte Knudsen 98461073.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...