Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.08.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Stjernetræf, når FBK indleder ny sæson

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl spiller opvisningskamp i Frederikshavn, når FBK indleder sæsonen.
De har vundet medaljer ved OL, VM, EM og All England, og lørdag 24. august er de på plads i Badmintontonhallen i Arena Nord, når Frederikshavn Badminton Klub indleder sæsonen officielt.



 

FBK er klar til at tage hul på den nye sæson, og traditionen tro sker det med Nethejsning lørdag 24. august kl. 11.00 i klubbens lokaler i Badmintonhallen.

Nethejsning er for alle ungdomsspillere - nye som gamle - og deres forældre. Der vil være mulighed for at høre om den kommende sæson samt hilse på trænerne og bestyrelsen. Klubben er vært for kaffe, saft og kage.

Kl. 12.00 vil Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl være tilstede i hallen. De spiller en opvisningskamp, og bagefter er der mulighed for frit spil med de to stjerner for ungdomsspillerne.

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl har skrevet kontrakt med FBK's seniorafdeling, VEB, og skal repræsentere Vendsyssel Elite Badminton i Badmintonligaen, der begynder søndag 8. september med en hjemmekamp i Arena Nord.

De to spillere vandt i 2018 All England-titlen sammen i damedouble og vandt en OL-sølvmedalje i 2016. Derudover har de sammen vundet tre VM-medaljer samt fem Super Series-turneringer.

- Er du ny og kunne du tænkte dig at spille badminton, har du muligheden for at kommen i hallen. Vi står klar til at tage godt imod dig, oplyser bestyrelsesmedlem Lotte Vestergaard Nielsen.

Træningstider og trænere kan ses på klubbens hjemmeside, hvor der også findes alt den information, du skal bruge for at starte til badminton.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close