Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.11.2011 | Af: kristian jensen

Største ministævne i mange år i basketklub

I alt 10 hold deltog i stævnet i Bangsbohallen.

Frederikshavn Basketball Club holdt i weekenden basketballstævne for mini'er i årgangene U10 og U12. Det var til dags dato det største ministævne, FBBC har holdt de seneste mange år.

 

Der var tilmeldt i alt 10 hold - fem hold i U10 rækken: FBBC, LBBA, ABK1, ABK2 og BBK70. I U12 var holdene: FBBC1, FBBC2, ABK1, ABK2 og Ålestrup Basketball Club.

Alle hold matchede rigtig godt til hinanden, og der var sved på panden og kamp til stregen i mange af kampene med masser af flot inside spil og flotte skud udefra. Der blev med andre ord gået til stålet.

FBBC har de seneste fire år med succes - med hjælp fra fem af klubbens trænere - fået etableret en rigtig bred trup for at få klubbens ungdomrækker i Frederikshavn op at køre igen.

Ungdomsrækkerne dækker over ialt 45 spillere: 7 U8-spillere, 14 U10-spillere og 24 U12-spillere. I årets anden runde af stævneformen kunne FBBC mønstre hele 25 spillere til tre hold, hvilket er rigtig flot. Vi håber selvfølgelig at få den sidste del af spillerne med til tredje runde 11. december i Sæby.

Klubben vil gerne sige tak for hjælpen fra de andre klubber for at deltage i stævnet og gøre det til en god dag. Også tak for opbakningen fra forældre, dommere og frivillige hjælpere. Håber, I er der næste gang også.


 


BillederTilføj billede


FOTO: kristian jensen

FOTO: kristian jensen

FOTO: kristian jensen

FOTO: kristian jensen

FOTO: kristian jensen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 379 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder